ITWatch

Complycloud vinder pris for nytænkning

Legaltech-virksomheden Complycloud vinder pris for sin løsning, der gør compliance lettere at håndtere for virksomheder.

Foto: PR.

Kan du lette virksomheders compliance-opgaver, kommer du langt. Og det er netop, hvad legaltech-virksomheden Complycloud forsøger at gøre.

Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at det netop er Complyclouds stifter, den tidligere Bruun & Hjejle-advokat Martin Vasehus, der kan kalde sig vinder af Karnovs Nytænkerpris 2019. Vasehus har tilsyneladende fundet en formel, der løser et komplekst problem, og for det lyder der lovprisende ord fra Rasmus Feldthusen, som er medlem af priskomitéen, der har valgt Complycloud som årets vinder af Karnovs Nytænkerpris.

"Tjenesten har en skalerbarhed, som er rigtig spændende. Den har et element af reel nytænkning, da man tager et problem, som er ved at knuse rigtig mange både små og store virksomheder," lyder det fra Rasmus Feldthusen, professor ved Det Juridiske Fakultet.

"Compliance har også stor betydning for samfundet generelt. Den her tjeneste har et kæmpe potentiale for mange af de mindre virksomheder, der ellers ville have store økonomiske udfordringer i forhold til compliance. En samlet jury er imponeret over tjenestens potentiale," lyder det videre.

Complycloud var én af de 25 indstillede til prisen som priskomitéen valgte at nominere til finalen. Complycloud vandt foran blandt andre Kammeradvokaten med demokratispillet.dk, Legalhero og Brugerakademiet.

Publikumsprisen gik til Demokratispillet fra Kammeradvokaten.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AdvokatWatch.)

Advokatfirmaer efterlyser jurastuderende med teknologisk viden

Legaltech-startup mærker øget efterspørgsel: "Vi skal være mere end dobbelt så store"

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger