ITWatch

Dansk trafik-app vil være Nordeuropas førende

Danske Saphe rykker ind i andre europæiske lande med sin trafikapp, der i det seneste regnskab sikrede selskabet et overskud på 30 mio. kr.

PR/Saphe
Stifter og direktør i Saphe, Freddy Sørensen. Foto: PR/Saphe

Den danske trafik-app Saphe, der blandt andet advarer brugeren om farlige situationer i trafikken, udvider og rykker ind i andre lande.

Det skriver Computerworld.

Saphe er indtil videre gået ind i Finland, Sverige og Norge, og selskabet regner med at starte op i Tyskland inden sommerferien. Planen er, at flere lande skal følge trop i efteråret.

"Vi har defineret en klar vision for firmaet, og det er at blive Nordeuropas foretrukne selskab for trafiksikkerhed og mobilitet," siger Freddy Sørensen, stifter og direktør i Saphe, til Computerworld.

Selskabet, som blev stiftet i 2015, har solgt mere end 550.000 trafikalarmer i Danmark og landede i sidste regnskabsår, der løb fra 1. juli 2017 til 30. juni 2018, et overskud på godt 30 mio. kr.

Saphe var sidste år i konflikt med konkurrenten Hopper, som Telmore-stifteren Frank Rasmussen står bag. Saphe beskyldte Hopper for at stjæle data, og efterfølgende stævnede Frank Rasmussen Saphe for injurier.

Telmore-stifter slutter fred med konkurrent

Frank Rasmussen i verbalt slagsmål med konkurrent

Frank Rasmussen fremlægger planerne for Hopper

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger