ITWatch

Telmore-stifter slutter fred med konkurrent

Mens Frank Rasmussen har startet en injurie-sag mod sin ene konkurrent, har en anden konkurrent valgt at slutte fred med iværksætteren, skriver Computerworld.

Foto: Ritzau Scanpix/Christian Liliendahl

Frank Rasmussen, som er manden bag Telmore, har med sin nye satsning, trafik-appen Hopper, skabt røre blandt konkurrenterne. Saphe har således beskyldt Frank Rasmussen for at bruge data fra Saphe uretmæssigt, hvilket Frank Rasmussen har besvaret med en injurie-sag.

En af Hoppers andre konkurrenter, Ooono, har nu valgt at slutte fred med iværksætteren, skriver Computerworld.

Christian Walther Øyrabø, der er bestyrelsesformand for Autovice, som står bag Ooono, siger til Computerworld, at parterne er blevet enige om, at de "passer hver deres butik."

"Fortiden fylder ikke mere, end at hvis der er fred nu, er det fint. Vi har ikke behov for at skulle skabe os og slås. Hopper skal have lov til at være konkurrent, så længe virksomheden ikke går over stregen," siger han.

Frank Rasmussen lover i en mail til Ooono, at han ikke vil "stjæle data fra Ooono," skriver Computerworld.

Telmore-stifter stævner it-selskab for injurier

Frank Rasmussen i verbalt slagsmål med konkurrent

Frank Rasmussen fremlægger planerne for Hopper 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs