ITWatch

Simcorp-boss: Godt kvartal var ventet og del af forventningerne

Et opkøb fra tredje kvartal spiller positivt ind på Simcorps seneste kvartal, fortæller topchef Klaus Holse.

Foto: PR/Simcorp

Det har været et godt kvartal for Simcorp, men det er specielt påvirket positivt af to ting, og det var ventet.

Det fremhæver topchefen Klaus Holse over for Ritzau Finans.

"Kvartalet var præget positivt af primært to ting. For det første indtægtsførte vi indgåede ordrer fra fjerde kvartal, der først blev endeligt godkendt i år. For det andet spiller det opkøb ind, vi foretog i Italien i tredje kvartal sidste år."

Han understreger dog også, at udover det har kvartalet været godt.

"Vi solgte godt til eksisterende kunder og havde dermed større ordreindgang end sidste år og professionel services gav også et godt resultat," påpeger han.

Ordreindgangen i kvartalet er 9,9 mio. euro mod 4,1 mio. euro i første kvartal 2017.

Simcorp omsatte i første kvartal for 89,9 mio. euro mod 73,1 mio. euro i samme kvartal sidste år. Dermed realiseredes en stigning på 23 pct. i rapporterede tal.

For hele året ventes en vækst på 10-15 pct., og den forventning fastholdes, da første kvartal var påvirket positivt af ovennævnte to forhold.

"Vi har ventet et godt første kvartal og det var med i vores forventninger om 10-15 pct. for hele året."

Resten at året skal Simcorp koncentrere sig om at få flere nye kunder, som det ifølge Klaus Holse altid er opgaven.

"Vi har i første kvartal kun fået en ny kunde ind, og der skal flere ind, påpeger han, men understreger, at Simcorp har en god kundepipeline."

"Det går langsomt med at tage beslutningerne, men det er helt naturligt, da det er store beslutninger, og de skal hele vejen rundt i organisation, og det tager bare tid," siger Klaus Holse.

/ritzau/FINANS

Simcorp: Vi mangler 100 medarbejdere

Simcorp-direktør: Zuckerberg skal foran Senatet, før vi forstår det 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs