ITWatch

Adobe slår alle forventninger på stor succes med Cloud-Photoshop

Adobe overgår analytikernes forventninger for syvende kvartal i streg.

Foto: /ritzau/AP/PAUL SAKUMA/

Det amerikanske it-selskab Adobe Systems slog analytikernes overskuds- og omsætningsestimater for syvende kvartal i træk efter højere abonnementsindtægter fra selskabet Creative Cloud-softwarepakker, mens de gennemsnitlige indtægter per bruger samtidig øgedes.

Aktien blev belønnet med en stigning på 3,8 pct. i eftermarkedet.

Adobe har fået et løft fra skiftet til den webbaserede abonnementstjeneste for flagskibet Creative Cloud, som blev lanceret i andet kvartal af 2012, og som blandt andet indeholder foto- og videoredigerings-programmer som Photoshop, Lightroom, Premiere Pro og Illustrator.

Indtægterne fra Adobes digitale medievirksomhed, der omfatter Creative Cloud, steg cirka 28 pct. til 1,46 mia. dollar, mens analytikernes gennemsnitlige estimat lød på 1,43 mia. dollar, ifølge Thomson Reuters.

Nettoresultatet steg til 583,1 mio. dollar svarende til 1,17 dollar per aktie i første kvartal mod 398,5 mio. dollar eller 0,80 dollar per aktie et år tidligere.

Eksklusiv engangsposter tjente Adobe 1,55 dollar per aktie og slog dermed analytikernes estimat på 1,44 dollar.

Omsætningen steg næsten 24 pct. til 2,08 mia. dollar, hvor skønnet lød på 2,05 mia. dollar.

Adobe venter en justeret indtjening på 1,53 dollar per aktie og en omsætning på 2,15 mia. dollar for andet kvartal. Analytikere forventede inden regnskabet en indtjening på 1,51 dollar per aktie og en omsætning på 2,14 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Microsoft og Adobe udvider samarbejde i skyen 

Adobe leverer topresultat i kvartalsregnskab 

Adobe tæt på at aflive kendt teknologi 

Adobe løftes oven på stærkt regnskab 

Mere fra ITWatch

Tre talchefer forlader Lunar

Et par kreditchefer og en finansdirektør har valgt at sige op i fintech-banken, der på en anden front netop har sikret sig ny kapital.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs