Internationale virksomheder begejstrede for dansk mixed reality
Det danske selskab Realfiction nyder i disse dage stor bevågenhed ved elektronikmessen CES Las Vegas, hvor selskaber som Apple, LG og Verizon til Bentley og Ralph Lauren udviser stor begejstring for det danske selskabs mixed reality-produkt
Det skriver Børsen.
Produktet, også kaldet Deepframe One, gør det via en speciel skærm muligt visuelt at placere personer eller produkter i den virkelighed, som findes foran brugeren uden, at det kræver specielle briller. Dermed kan produktet bruges til forskellige formål fra mødet til produktfremvisninger, ligesom også museer har vist interesse for produktet, der også har vundet messen innovationspris i kategorien "virtual and augmented reality".
Selskabet har 14 medarbejdere og blev stiftet i 2008, og i sommeren 2017 blev man registreret på Nasdaq Firth North i Stockholm. Omsætningen rundede i 2016 15,5 mio. kr., mens bundlinjen lød på et minus på 2,7 mio. kr.
"Omsætningen er i dag ikke prangende - og resultatet er slet ikke. Men lige nu handler det også om at brage hul igennem muren," fortæller adm. direktør i Realfiction Clas Dyrholm til Børsen.
Unity Studios bliver Microsofts første danske Hololens-partner
Dansk mixed reality-selskab er klar til børsnotering i Sverige
Dansk it-startup henter millioninvestering fra Silicon Valley