ITWatch

Nyt partnerskab: Kunstig intelligens skal forbedre forsikringssoftware

De to danske it-virksomheder Tia Technology og 2021.AI indgår et partnerskab med fokus på at levere dataanalyse til forsikringsselskaber.

Kunstig intelligens skal forbedre forsikringsselskabers dataanalyser. | Foto: Colourbox

It-selskaberne Tia Technology og 2021.AI samler kræfterne i et nyt partnerskab.

Tia Technology, der står bag en standard softwareplatform til forsikringsselskaber, går sammen med 2021.AI, som er specialiseret i kunstig intelligens og maskinlæring, for at lave en ny analyseløsning til forsikringsbranchen.

"Ved at samarbejde med 2021.AI gør vi det muligt for vores kunder at udnytte en lang række analyseløsninger – fra maskinlæring, AI (kunstig intelligens) og robotter til automatisering og business intelligence. Løsningerne fra 2021.AI vil levere værdifulde indsigter til at styre risici og ramme kunder bedre," udtaler adm. direktør for Tia Technology Christian Kromann i en pressemeddelelse.

En undersøgelse, som det uafhængige analysefirma Pierre Audoin Consultants har gennemført, viser ifølge Christian Kromann, at europæiske forsikringsselskaber peger på ineffektive forretningsapplikationer som den største barriere for at høste frugterne af digital innovation.

Tia Technology blev grundlagt som et selvstændigt selskab i 1996 og har fra begyndelsen af fokuseret på at levere en it-platform til forsikringsselskaber. 2021.AI er derimod en ung startup-virksomhed, der blev etableret sidste sommer. Det er dog en række rutinerede kræfter fra it-branchen, som står bag selskabet. Adm. direktør er Mikkel Munck, der har en fortid som CIO i Saxo Bank, mens DSB’s tidligere CIO Martin Børjesson er partner i selskabet.

Google forsøger at vinde næste store it-slag med ny super-chip 

Iværksætter: It-branchen falder én naturlig, når man er vokset op foran en computerskærm 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs