ITWatch

Meta: Aktien falder efter svag prognose og første negative vækst

En svag prognose for salget i tredjekvartal og det første omsætningsfald nogensinde for Meta betyder, at virksomheden faldt med 4,6 pct. i onsdagens eftermarked.

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Meta Platforms faldt 4,6 pct. i onsdagens eftermarked, da koncernen bag Facebook og Instagram skuffede med en svag prognose for salget i tredje kvartal og samtidig registrerede sit første omsætningsfald nogensinde.

Ejeren af verdens største sociale medie regner med en omsætning i de igangværende tre måneder på 26,0-28,5 mia. dollar, mens analytikerne på Wall Street ifølge Bloomberg News havde sat næsen op efter 30,32 mia. dollar.

”Disse udsigter afspejler en fortsættelse af den svage annonceefterspørgsel, vi oplevede i hele andet kvartal, som, vi mener, er drevet af en bredere makroøkonomisk usikkerhed,” udtaler finansdirektør David Wehner, i regnskabet.

”Vores guidance antager, at udenlandsk valuta vil være en modvind på ca. 6 pct. i forhold til den samlede omsætningsvækst år-til-år i tredje kvartal, baseret på aktuelle valutakurser.”

Formentlig på baggrund af de udfordringer har Meta valgt at reducere omkostninger til 85-88 mia. dollar i 2022 mod førhen ventede 87-92 mia. dollar. Det er tredje gang, at Meta indretter sig på besparelser. Oprindeligt havde selskabet regnet med omkostninger på 91-97 mia. dollar i år.

Investeringerne ses nu også i 30-34 mia. dollar mod førhen 29-34 mia. dollar.

Meta oplevede i sit andet kvartal et lille fald, men faktisk det første af slagsen nogensinde i selskabets historie, i omsætningen på 1 pct. til 28,82 mia. dollar mod ventede 28,93 mia. dollar. I forbindelse med regnskabet for første kvartal spåede Meta selv en omsætning på 28-30 mia. dollar.

Underliggende faldt annonceindtægterne i andet kvartal fra 28,58 til 28,15 mia. dollar, mens 28,53 mia. dollar var ventet.

Den gennemsnitlige annoncepris dykkede med 14 pct., mens et minus på 10 pct. i kvartalet var ventet af analytikerne, men det blev opvejet af en fremgang i antallet af annoncevisninger på 15 pct., mens en fremgang på 10 pct. var ventet.

Overskuddet per aktie blev på 2,46 dollar, sammenlignet med 3,61 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 2,54 dollar, ifølge Bloomberg News.

Driftsoverskuddet var i andet kvartal på 8,36 mia. dollar mod 12,37 mia. dollar i samme periode af 2021, hvorved driftsmarginen faldt til 29 pct. fra 43 pct. Et margin på 28,7 pct. lå ifølge konsensus i kortene.

Nettoresultatet landede i 6,69 mia. dollar mod 10,39 mia. dollar et år tidligere.

Brugerudviklingen på Facebook var i andet kvartal let opadgående. Antallet af daglige brugere steg 3 pct. til 1,97 mia. brugere og mod ventede 1,95 mia. brugere, mens de månedlige brugere landede i 2,93 mia. brugere, hvilket var et plus på 1 pct. på årsbasis, men lavere end de spåede 2,95 mia. brugere, ifølge Bloomberg News.

Finansdirektør David Wehner, oplyser Meta Platforms, som også ejer Whatsapp, vil fra 1. november overgå til at blive koncernes første strategidirektør, mens Susan Li forfremmes fra næstkommanderende i økonomiafdeling til ny finansdirektør.

Techgiganter varsler fyringsrunder og ansættelsesstop

Meta stiller godt 1 milliard kroner til rådighed for tilsynsråd

Mere fra ITWatch

IBM-psykolog: Hos os er det okay ikke at have ja-hatten på

Mens IBM det sidste års tid har gennemgået nogle af de største forandringer i nyere tid, er stressniveauet i virksomheden ikke eksploderet. Forklaringen skal blandt andet findes i et målrettet arbejde med ledernes syn på de ansatte, forklarer psykolog Cecilie Demkjær Schultz Pedersen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs