ITWatch

Exit for topchef samt dårlige nyheder koster selskab dyrt

Kommunikationsselskabet Twilio falder kraftigt efter negative udsigter og topchefens exit.

Foto: Nasdaq / PR

Amerikanske Twilio, som gør sig inden for kommunikationsløsninger, droppede onsdag aften med 13,0 pct., da selskabet overraskende stiller et underskud i udsigt for fjerde kvartal, og da koncernens driftsdirektør, George Hu, er stoppet med øjeblikkelig virkning onsdag.

Twilio spår et justeret underskud i fjerde kvartal i intervallet 23-26 cent per aktie. På forhånd var der blandt analytikerne ventet en minus på 8 cent per aktie, ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Det større end ventede underskud i den igangværende periode skal ses i lyset af, at Twilio faktisk regner med en større salg end analytikerne. Twilio ser toplinjen lande på 760-770 mio. dollar mod et bud på Wall Street på 745 mio. dollar.

Kommunikationskoncernen oplevede i sit tredje kvartal ellers en stigning i omsætningen på hele 65 pct. til 740 mio. dollar mod ventede 679 mio. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 1,04 dollar, sammenlignet med blot 4 cent et år tidligere, og mod et konsensusestimat på minus 15 cent, ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Franske medier lander indholdsaftale med Facebook 

Medie: Facebook planlægger at skifte navn i næste uge 

 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs