ITWatch

Nyt datacenter etableres i Kolding

Region Syddanmark har taget det første spadestik til et nyt datacenter. Når datacentret er bygget, vil to eksisterende datacentre i henholdsvis Odense og Esbjerg blive lukket ned, lyder det.

Foto: Region Syddanmark

Mandag blev det første spadestik taget til et 600 kvadratmeter stort datacenter ved Kolding Sygehus.

Det skriver Version2, som henviser til en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.

Det nye datacenter skal efter planen stå færdigt i august 2019 og vil erstatte to nuværende datacentre i henholdsvis Odense og Esbjerg, som ifølge Version2 bliver lukket helt ned. Datacenteret i Kolding skal blandt andet håndtere al data fra Region Syddanmarks sygehuse.

"Vores sundhedspersonale er dybt afhængige af, at it-systemerne ikke er nede, når de står med patienters liv i hænderne. It-systemerne skal være tilgængelige og fungere hele tiden. Det nye datacenter kommer til at have stor betydning for patientsikkerheden, fordi det bliver bygget, så det har et meget højt funktionalitets- og oppetidsniveau, som giver en stabil drift," siger Mette Bossen Linnet, formand for Digitaliseringsudvalget i Region Syddanmark.

Ifølge Jyske Vestkysten koster det nye datacenter 30 mio. kr. at opføre. Region Syddanmark forventer at kunne spare mellem 2,5 og 3 mio. kr. på driften af det nye datacenter i forhold til den nuværende løsning.

Han startede som elektriker - nu sikrer han halvdelen af landets internettrafik mod nedbrud

Store datacentre øger Danmarks energiforbrug markant

Esbjerg bliver hjemsted for endnu et datacenter 

Mere fra ITWatch

Investor om digital sundhed: Al fornyelse og vækst de kommende år kommer herfra

Men en tocifret millioninvestering i det digitale sundhedskontor Dawn Health har Lars Marcher, den tidligere Ambu-topchef, nu investeret i fire selskaber dedikeret til digital sundhed. Coronapandemien har pustet til en trend mod digitale sundhedsteknologiske løsninger, der kun kommer til at stige de kommende år, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs