
Den børsnoterede specialist i såkaldte bin-pickere, Scape, lander nu en tysk ordre på både binpicker og line-feeder til den tyske industrimaskine-virksomhed BWM, som bygger modulære automationssystemer, montagesystemer og specialmaskiner til forskellige industrier.
Scapes binpicker er et system, der monteres på robotarme og som herefter kan genkende, opsamle og præcisionsaflevere fx produktionsdele. Produkterne sælges især til bilindustrien.
Løsningen bygger blandt andet på en algoritme, som gør det muligt for en robot med kamera at omsætte billeddata tilstrækkeligt hurtigt til at robotten kan arbejde med håndteringen af emnerne.
Scape oplyser, at ordren ikke medfører ændringer forventningerne til 2021, som selskabet tidiligere har udmeldt.