ITWatch

Robotter kom snublende fra start til investormøde

Ikke alle præsentationer sad lige i skabet, da robotvirksomheder skulle præsentere sig for potentielle investorer i Odense. "Nogle gange glemmer de at forklare, hvad deres produkt kan," lød det fra business angel.

Foto: PR/ On Robot

Det er ikke lutter roser investorerne giver de pitchende robotselskaber med på vejen efter investormødet "Robotter møder kapital" i Odense, hvor 24 virksomheder, heraf en stor del fra den fynske robotklynge, fik mulighed for at præsentere sig for potentielle investorer.

Det skriver Børsen.

De deltagende selskaber fik hver mellem ét og ti minutter til at præsentere deres forretninger for de 130 fremmødte investorer. Det var dog ikke alle investorer, som var lige imponerede over oplæggende, hvor nogle af investorerne mente, at selskaberne var deciderede dårlige til at præsentere sig, mens andre også så lyspunkter.

"Nogle gange glemmer de at forklare, hvad deres produkt kan. Nogle pitches er meget korte, og så bliver det svært at forstå. Men når de får tid til at folde sig ud, så er de ret gode, og de er meget konkrete med at fortælle, hvad de skal bruge af penge," siger Jonas J.H. Christensen fra Helgason Invest til Børsen.

Investordagen var arrangeret af 15 danske organisationer, virksomheder, netværk og projekter - herunder netværket Business Angels Syddanmark.

Investorer flokkes til Odense for at møde robot-iværksættere

Teknologisk Institut: Store gevinster ved at investere i robotteknologi 

Friske millioner skal sende dansk chatbot i væksteventyr 

Universal Robots har kurs mod milliardomsætning 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs