ITWatch

Twitter: Aktionærer godkender salg til Elon Musk

Det blå stempel fra ejerne kommer, mens Twitter og Musk forbereder en retssag, da sidstnævnte siden indgåelsen af købsaftalen har valgt at trække sig fra handelen.

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Aktionærerne i Twitter har ved en afstemning tirsdag godkendt aftalen om at sælge selskabet til Elon Musk, verdens rigeste person, for 54,20 dollar per aktie eller samlet 44 mia. dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Det blå stempel fra ejerne kommer, mens Twitter og Musk forbereder en retssag, fordi den kendte rigmand siden indgåelsen af købsaftalen har valgt at trække sig fra handelen.

Tirsdagens afstemning varede officielt i 3 minutter, men aktionærerne havde forinden i flere uger haft mulighed for at indsende deres stemmer, og allerede mandag forlød det, at der var et flertal for salget til Elon Musk.

Med vedtagelsen af salget ligger det fast, at Twitter holder fast i aftalen med Elon Musk, og dermed er der udsigt til, at retssagen vil fortsætte.

I juli meddelte Elon Musk nemlig, at han annullerede handelen, fordi han mener, at Twitter har afgivet forkerte oplysninger om antallet af falske brugerkonti.

Retssagen indledes efter planen den 17. oktober i delstaten Delaware.

Aktien i Twitter stiger tirsdag med 1,9 pct., selv om sektoren for kommunikationsservice falder 3,8 pct., og Nasdaq dykker med 3,6 pct.

Fintech-selskaber rammer muren

Fintech-selskab henter bankdirektør

Salesforce-chef raser mod nedlukning af studiepladser

Mere fra ITWatch

Russisk svar på Google vil ud af landet

Internationale sanktioner har fået selskabet bag søgemaskinen Yandex til at ville trække sine forretninger ud af Rusland. Det er dog umiddelbart nemmere sagt end gjort.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs