ITWatch

RTX oplever solid vækst igen i tredje kvartal

Samtidig fastholder nordjydske RTX forventningerne til regnskabsåret 2021/22.

Foto: RTX/PR

Igen i sit tredje kvartal leverede RTX en solid fremgang på toplinjen på baggrund af en stærk efterspørgselsudvikling.

Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal.

Omsætningen voksede således med knap 37 pct. til 164,8 mio. kr. mod 120,6 mio. kr. i samme periode af regnskabsåret 2020/21. Der er dog tale om en opbremsning i forhold til tidligere kvartaler, da væksten i årets første ni måneder samlet set er på 57 pct.

”Den stærke efterspørgsel bekræfter vores tiltro til vækstmulighederne baseret på vores store rammeaftaler,” udtaler topchef Peter Røpke i regnskabet.

Det var især i Enterprise-segmentet, at det gik fremad, da der her var et salgsløft på 60 pct. til 131,3 mio. kr., mens områderne Proaudio og Healthcare steg mere moderate knap 13 og 15 pct.

RTX’s tredje kvartal var dog fortsat påvirket af manglende komponenter, og selskabet oplyser, at det derfor har udskudt leverancer svarende til en omsætning på 90 mio. kr. - ligesom i andet kvartal, hvorfor nettoeffekten i tredje kvartal var neutral.

”Den udfordrende forsyningssituation med mangel på komponenter i elektronikindustrien fortsatte i kvartalet, men er dog blevet stabiliseret og derfor ikke forværret. Den globale mangel på komponenter påvirkede bruttomarginen både med højere priser på komponenter forårsaget af opkøb via mellemhandlere for at sikre komponenter og med effekten på det realiserede produktmiks,” lyder det også fra den administrerende direktør.

Bruttofortjenesten landede dog i perioden i 71,9 mio. kr. mod 60,8 mio. kr., og på den baggrund steg driftsresultatet, EBITDA, til 16,1 mio. kr. mod 10,1 mio. kr. et år før.

EBITDA-marginen blev således forbedret til 9,7 pct. fra 8,3 pct. i tredje kvartal 2020/2021.

EBIT endte i tredje kvartal på 5,9 mio. kr., hvilket var næsten en fordobling fra 3,0 mio. kr. for et år siden, men øgede finansomkostninger til 4,1 mio. kr. mod 1,1 mio. kr. trak ned i resultatet før skat, som landede en smule under niveauet fra året før i 1,8 mio. kr., sammenlignet med 1,9 mio. kr.

Efter skat blev periodens resultat på 1,4 mio. kr. - ligesom i 2020/21.

RTX fastholder i forbindelse med kvartalsregnskabet sine forventninger til det forskudte regnskabsår 2021/22 om en omsætning på 550-610 mio. kr., et EBITDA-resultat på 50-70 mio. kr. og et EBIT-resultat på 10-30 mio. kr.

RTX opjusterede tilbage i starten af juli sin prognose for regnskabsåret. Før det ventede elektronikkoncernen et salg på mere end 520 mio. kr., mens EBITDA var set lande i 50 mio. kr. og EBIT i mere end 10 mio. kr.

RTX fastholder forventningerne til det forskudte regnskabsår 2021/22 om en omsætning på 550-610 mio. kr., et EBITDA-resultat på 50-70 mio. kr. og et EBIT-resultat på 10-30 mio. kr.

RTX opjusterede tilbage i starten af juli sin prognose for regnskabsåret. Før det ventede elektronikkoncernen et salg på mere end 520 mio. kr., mens EBITDA var set lande i 50 mio. kr. og EBIT i mere end 10 mio. kr.

Nordjysk pakkefirma vil flyve droner fra by til by: ”Nogle gange skal man bare gå i gang”

Twitter-aktie falder i formarkedet efter Elon Musk sender brev

Astralis er i økonomisk fremgang trods underskud

Mere fra ITWatch

Russisk svar på Google vil ud af landet

Internationale sanktioner har fået selskabet bag søgemaskinen Yandex til at ville trække sine forretninger ud af Rusland. Det er dog umiddelbart nemmere sagt end gjort.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs