ITWatch

Twitter: Whistleblower giver nye problemer før retssag

Ifølge klagen er der alvorlige mangler i den måde, hvorpå Twitter håndterer brugernes personlige data.

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Det sociale medie Twitter er havnet i nye problemer, efter at den tidligere sikkerhedschef i selskabet, Peiter Zatko, har indgivet en whistleblower-klage over, at Twitter angiveligt har store problemer med datasikkerhed. Det kommer umiddelbart før, at en retssag mellem selskabet og Tesla-stifteren Elon Musk går i gang.

Ifølge klagen fra Peiter Zatko er der alvorlige mangler i den måde, hvorpå Twitter håndterer brugernes personlige data samt i selskabets forsvar mod hackere, skriver Bloomberg News, der har set whistleblower-rapporten.

Derudover anklager Peiter Zatko også sin tidligere arbejdsgiver for at prioritere vækst frem for at nedbringe antallet af falske brugere. Angiveligt skulle ledelsen være blevet tilbudt kontante bonusser på op mod 10 mio. dollar for at øge antallet af daglige brugere, skriver Bloomberg.

Twitter har taget til genmæle over for beskyldningerne og kalder blandt andet rapporten for et falsk narrativ fuld af fejl og mangel på kontekst, skriver Bloomberg.

”Zatkos beskyldninger og opportunistiske timing virker designet til at skabe opmærksomhed og skade Twitter, dets kunder og aktionærer,” siger en talsperson.

Rapporten er vand på møllen for Tesla-stifteren Elon Musk, der i øjeblikket gør klar til et juridisk slagsmål mod Twitter, der har hevet Musk i retten, efter at han har truet med at trække sig fra sit opkøb af selskabet.

Tesla-topchefen bød i april 44 mia. dollar for Twitter. Siden da har Elon Musk har beskyldt Twitter-ledelsen for at hemmeligholde det præcise antal af falske profiler på det sociale medie, hvilket fik Elon Musk til at afblæse sit opkøb. Twitter har som svar hevet ham i retten i delstaten Delaware for at sikre, at overtagelsen gennemføres.

Ifølge Bloomberg ønsker Elon Musks advokater nu at indkalde Peiter Zatko som vidne i sagen.

Twitter-aktien falder 5 pct. 40,85 dollar.

Dansk kapitalfond med fokus på B2B-software åbner kontor i London

Store it-virksomheder ligestiller mænd og kvinder under barsel

Elon Musk stævner Twitter-stifter

Mere fra ITWatch

Russisk svar på Google vil ud af landet

Internationale sanktioner har fået selskabet bag søgemaskinen Yandex til at ville trække sine forretninger ud af Rusland. Det er dog umiddelbart nemmere sagt end gjort.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs