Beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S) afviser at åbne Danmarks grænser for mere udenlandsk arbejdskraft. 

Det siger ministeren i Politiken om emnet, der blandt andet blev berørt på årets TechBBQ-konference, der løb af stablen i sidste uge. 

I stedet skal unge danskere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, være med til afhjælpe den efterspørgsel, lyder det fra Ane Halsboe Jørgensen.

Ministeren frygter, at lempelser vil føre til skævvridning - og altså være imod Socialdemokratiets udlændingepolitik.

”Som regering er vi nødt til at have blik for helheden. Det spørgsmål, jeg er nødt til at stille mig selv som minister, som den enkelte arbejdsgiver ikke behøver stille sig selv, er, at hvis de får de medarbejdere, lad os sige fra et afrikansk land, hvad betyder det så for sammenhængskraften?,” siger ministeren til Politiken.

Debatten er vokset, mens ledigheden falder, og behovet for arbejdskraft stiger. Det har fået flere af Halsboe Jørgensens kolleger til at foreslå nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft.

Især udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har anført denne diskussion med forslag om, hvordan virksomheder bør have lettere adgang til at rekruttere fra lande udenfor Europa blandt andet gennem en samarbejdsaftale med lande på det afrikanske kontinent.

Det udtrykte økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) sig senere positivt om.

Mangler hænder

It-branchen har de senere år været kendetegnet ved mangel på hænder, og ifølge brancheorganisationen IT-Branchen vil Danmark mangle op mod 200.000 it-specialister i 2030 baseret på en forudsigelse fra EU. 

Tidligere beregninger fra IT-Branchen har samtidigt vist, at udenlandske it-medarbejdere bidrager med en værdiskabelse på omkring 14 mia. kr. herhjemme. 

Netop adgangen til udenlandsk arbejdskraft var et større tema under sidste uges TechBBQ-konference, hvor emnet blev bragt op i forhold til, at en række af de danske unicorns, der er virksomheder med en værdi på 1 mia. dollars og derover, har forladt Danmark. 

Konkret har ni ud af 13 danske unicorns revet teltpælene op og placeret sig i udlandet, og en ny rapport på området fra Dansk Erhverv viser, at netop manglende adgang til talent fra udlandet spiller en væsentlig rolle, når det kommer til, hvorfor danske unicorns forlader landet.

”Hvis man skal bygge et stort monster af en virksomhed, så skal man simpelthen bare have ekstremt meget talent, og det er simpelthen ikke nok, hvad vi selv kan spytte ud af universiteterne. Der skal vi også have de kompetencer og de talenter, der er uden for Europa,” sagde Jasmina Pless, chef for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv, til ITWatch i sidste uge. 

Ifølge Jasmina Pless er reglerne på området ”komplicerede”, og det er blandt andet reglerne om beløbsgrænsen, hun refererer til. Beløbsgrænsen angiver hvor meget man mindst skal have i årlig indkomst for at kunne arbejde i Danmark, hvis man er fra et land uden for EU. 

”Den er ret høj, og vi vil gerne have, at den er relativt lavere,” sagde Jasmina Pless om beløbsgrænsen, der i 2023 ligger på 465.000 kr. årligt, hvilket svarer til 38.750 kr. pr. måned. 

Overfor ITWatch forklarede Jasmina Pless, at det er skidt, da denne type virksomheder i sidste ende bidrager til velfærden gennem arbejdspladser, når de bliver i Danmark.