ITWatch

Prosas formand er blevet genvalgt

Medlemmerne hos i fagforeningen Prosa har genvalgt formanden på en forsamling i weekenden. Ny næstformand er valgt.

Foto: Prosa / Pr

Niels Bertelsen er blevet genvalgt som formand for Prosa, forbundet af professionelle, ved en delegeretforsamling hen over weekenden.

Det oplyser fagforeningen i en pressemeddelelse.

Han vil de kommende år arbejde for at få flere aktive medlemmer i foreningen.

”Noget af det, jeg vil kæmpe for de kommende år, er at få flere til at være aktive i PROSA. At hjælpe med et generationsskifte,” udtaler Niels Bertelsen og fortsætter:

”Vi er jo en fagforening, der har en selvforståelse af, at vi har mange aktive. Det ligger i PROSAs DNA, at det skal være medlemmerne, der beslutter, hvad vi skal arbejde for, og som er med i arbejdet. Derfor skal vi blive bedre til at engagere medlemmerne og særligt de unge.”

Niels Bertelsen har været formand i Prosa i 14 år og har gennem de seneste 12 år dannet partnerskab med næstformanden, Hanne Lykke Jespersen.

Delegeretforsamlingen blev også et stop for det tætte samarbejde, da Hanne Lykke Jespersen ikke var på genvalg.

I stedet er nu tidligere forbundssekretær Curt Kjærsgaard Raavig blevet valgt som næstformand.

FV22: Her er it-branchens foretrukne valgtemaer

Prosa byder nye freelance-regler velkommen

Prosa forudser krav om højere løn

Mere fra ITWatch

Tre talchefer forlader Lunar

Et par kreditchefer og en finansdirektør har valgt at sige op i fintech-banken, der på en anden front netop har sikret sig ny kapital.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs