Sommerferien er slut, proppen er (muligvis) sat i roséflasken og arbejdsopgaverne hober sig op. I ferien har du måske gjort dig tanker om, hvordan du får et bedre arbejdsliv med mere effektivitet og kreativitet samt mindre stress.

Det har Pia Hauge, der rådgiver virksomheder om nye arbejdsmetoder, en løsning på. Den handler om at holde pauser i løbet af arbejdsdagen og at afsætte tid til uforstyrret arbejde.

Det er der en neurologisk årsag til, fortæller Pia Hauge.

Oplad batteriet

”Vores hjerner har en begrænset koncentrationsevne. De kan sammenlignes med et batteri, der bliver afladet, hver gang du laver noget. Jo mere komplekse og detaljerige arbejdsopgaver, du har, som for eksempel kodning og fejlfinding, jo hurtigere dræner de hjernen,” siger Pia Hauge og tilføjer:

”En pause genoplader stort set alle kognitive funktioner, så man bliver bedre til at løse problemer, til at være kreativ og til at bevare overblikket. På den måde har pausen samme funktion som søvn bare på kortere tid.”

Når Pia Hauge blandt andet rådgiver it-virksomheder, er det dog en sjældenhed, at pauser bliver prioriteret i løbet af arbejdsdagen. I hvert fald ikke på en måde, der reelt giver en effekt.

Årsagen er, at vi generelt er for dårlige til at skelne mellem, hvornår vi arbejder, og hvornår vi holder pause, oplever Pia Hauge.

”Når jeg holder foredrag og spørger, hvor mange der slukker for notifikationer, chat og emails, mens de løser en vigtig opgave, er det tæt på nul. Den nye normal er, at vi er konstant tilgængelige både, når vi arbejder på en opgave, og når vi holder pause,” siger hun.

Hendes budskab er, vi skal både være gode til at arbejde, når vi arbejder, og til at holde pause, når vi holder pauser. På den måde får vi mere kvalitet ud af begge dele.

Individuelt hvad vi opfatter som en pause

Der er dog ikke et entydigt svar på, hvad en pause er.

”Det er individuelt, hvad folk oplever som en pause. Hovedreglen er, at en pause ikke må stille krav til hjernen,” siger Pia Hauge.

Derfor duer det for eksempel ikke, at en virksomhed hver dag indfører et slag bordfodbold kl. 10 eller udleverer Q&A-kort til at facilitere small talk på bestemte tidspunkter.

Mens sociale aktiviteter vil være det rigtige for nogle, vil andre svede bare ved tanken om dem.

Som en hjælp har Pia Hauge lave en tjekliste til den gode pause:

• Frihed er bedre end forpligtelse. Du skal have mulighed for at holde pause på den måde, der passer til dig.
• Lav et mentalt gearskifte. Frem for at holde pause fra krævende arbejdsopgaver ved at arbejde på mindre krævende opgaver, gælder det om at lave noget helt andet
• Bevægelse er generelt bedre end at sidde stille, det giver ny energi til hjernen.
• Generelt er udendørs pauser med dagslys og frisk luft bedre end indendørs pauser
• At føle sammenhørighed med andre i sin pause ved at gå en tur med en kollega eller ringe til en ven er generelt bedre for hjernen end at være alene, men også det er individuelt

Fordybelse i arbejdsopgaver = en hjernepause

Pia Hauge understreger, at det for mange vidensarbejdere kan opleves som en energigivende pause at få mulighed for at fordybe sig i en opgave.

”At arbejde uforstyrret på en opgave, som man synes er vigtig og spændende, kan faktisk være en hjernepause. Det kræver mental energi at koncentrere sig, men det giver også ro og energi at lade sig opsluge af noget spændende og ikke mindst at få lov til at komme i mål med sine opgaver.”

Blot en times uforstyrret fordybelsestid til arbejdsopgaver om dagen, gav i løbet af 5 uger medarbejderne i en dansk it-afdeling over 20 pct. mere energi, målt via et pulsur, viser et af de eksperimenter Pia Hauge har været involveret i.

”Det betød, at de blev meget mere effektive, mens de var på arbejde, og at flere af dem stoppede med at arbejde om aftenen. At engagere sig i noget andet end arbejde aften og weekend er faktisk med til at gøre os til mere effektive medarbejdere i længden.”

Komplekse opgaver kræver flere pauser

Selv skruer Pia Hauge op for antallet af pauser, når hun har travlt eller skal løse særligt krævende opgaver.

”Når jeg skal performe, er jeg super bevidst om pauser, fordi jeg ved, at de gør mig i stand til at arbejde bedre og mere effektivt.”

Trods fordelene ved pauser og fordybelse, er de for mange svært at gennemføre.

”Det skyldes blandet andet, at vi ikke selv registrerer, at vores koncentration og performance bliver sløvet,” siger Pia Hauge, som sammenligner det med, at man selv efter indtagelse af flere glas alkohol har tendens til at vurdere, at man ikke er påvirket.

”Derudover er min erfaring, at it-udviklere og it-konsulenter har svært ved at tage pauser og at slå alle notifikationer og chatfunktioner fra, mens de fordyber sig, fordi de føler, at de skal være tilgængelige, hvis lokummet brænder,” siger Pia Hauge.

Mange arbejdspladser lider desuden af ”aktivitetsbias”, som Pia Hauge kalder det.

”Det er en misforståelse, at fordi en medarbejder sidder og ser på en skærm, eller har en masse møder, er han effektiv, mens ham der går en tur i Netto er uproduktiv. Sidstnævnte kan meget vel levere de bedste resultater.”

Pauser bør være en del af timeregistreringen

De fleste it-konsulenter og udviklere lave timeregistrering og sidder ofte fysisk hos kunden, hvilket kan gøre det sværere at lægge pauser ind i løbet af arbejdsdagen.

Den udfordring bør vi tage hånd om, mener Pia Hauge.

”Pauser kan helt klart være svære at tage, når man arbejder med timeregistrering, hvis både kunde og konsulent tænker, at pauser ikke er arbejde. Men det er i alles interesse, at man tager en pause,” siger hun.

Mennesker kan nemlig ikke fastholde koncentrationen en hel dag, så hvis vi ikke giver hjernen en pause, så tager hjernen selv en pause ved, at man for eksempel sidder og stener foran skærmen, forklarer Pia Hauge.

”Så er det bedre at være ærlig om pause-behovet, så konsulenten kan tage en legitim pause, der genoplader hjernen, så man arbejder mere effektivt bagefter.”

Arbejdspladsen skal indrettes til støjfri pauser

Derfor mener Pia Hauge, at der er brug for, at vi indfører ”voksenfrikvarter” på ti minutters tid hver time.

”For vidensarbejdere er det meget op til en selv, hvornår man vil tage en pause, og om man overhovedet føler, at man har ret til at tage en pause,” siger Pia Hauge og tilføjer:

”Jeg opfordrer til, at arbejdsgivere indfører et frikvarter for voksne, som er et fast tidspunkt, hvor du kan tage en pause og lade op.”

For at få mulighed for pauser og fordybelse, kræver det, at arbejdsgivere tænker i at skabe rum, hvor man kan trække sig tilbage fra storrumskontoret og smække benene op eller at arbejde uden afbrydelser.

”Mens nogle holder af åbne kontorer og støjende kantiner, hvor der sker meget, bliver andre overstimulerede og har brug for at kunne føle sig afskærmet fra det og mere privat, når de holder pauser,” siger Pia Hauge.

Når der er mulighed for både at fordybe sig i noget kvalitetsarbejde og holde legitime pauser med plads til relationer og måske til at trække vejret for sig selv, er det et godt udgangspunkt for at holde på medarbejderne på et arbejdsmarked, hvor der er rift om medarbejderne, mener Pia Hauge.

Klumme: Vores medarbejdere SKAL gå hjem til familien, når de har fri

”Hummer til frokost fastholder ikke medarbejderne i længden”