ITWatch

It-profiler om to ting der især tiltrækker nyuddannede

Virksomheder skal passe på med at fokusere for meget på formål, når de forsøger at tiltrække nyuddannet arbejdskraft. Ofte er deres krav til nye arbejdsgivere gamle kendinge, skriver flere it-profiler i debatindlæg i Børsen.

Unge der bliver en del af fremtidens arbejdskraft, her på Folkemødet på Bornholm i juni 2022. | Foto: Finn Frandsen/Digital image.

Kun 10 pct. af de unge ser virksomheders arbejde for de store dagsordener i samfundet som en væsentligt parameter for at vælge job. Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for Engineer the Future – Danmarks teknologiske alliance, ifølge flere debattører i Børsen, som blandt andre tæller Laura Klitgaard, formand for IDA, samt Charlotte Mark, adm. direktør for Microsoft Development Center Copenhagen.

Det skyldes ifølge debattørerne, at de unge tager det for givet, at virksomhederne arbejder for et større formål end alene profit.

”Det, der tænder gnisten i en stor gruppe af unge og får dem til at vælge en karriere i vores virksomheder, er det konkrete og det nære. Det er udsigten til et job med en god løn (58 pct.), et godt og mangfoldigt arbejdsmiljø med gode kollegaer (50 pct.) og et inkluderende arbejdsmiljø, hvor de hjælper andre mennesker (20 pct.),” skriver debattørerne i Børsen.

Det er netop muligheder, der er til stede inden for fag som ingeniør, it eller science, tilføjer de.

I glohedt arbejdsmarked: Over 1000 ansøgere afvist på it-studier

Kommende ITU-rektor vil trodse vanskelige vilkår og uddanne flere

Mere fra ITWatch

TDC Net sejler skuden med rolig hånd

Det blev et kvartal med stabil fremgang for infrastrukturselskabet TDC Net. Omsætningen steg en anelse, men driften blev forbedret og selskabet effektiviserer sig gennem energikrisen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs