ITWatch

Amazon-topchef: Vi skal være bedre mod vores ansatte

I et årligt aktionærbrev afviser direktør og grundlægger af Amazon kritikken af selskabets arbejdsforhold, men udtrykker samtidig, at Amazon skal være en bedre arbejdsplads.

Foto: SAUL LOEB/AFP / AFP

I Amazons årlige aktionærbrev giver den administrerende direktør og grundlægger, Jeff Bezos, udtryk for, at Amazon skal blive en bedre arbejdsplads for de ansatte.

I samme brev afviser han dog kritikken af virksomhedens arbejdsforhold.

Det skriver The Guardian.

Jeff Bezos, der tidligere i år genvandt sin titel som verdens rigeste person, skriver i sit brev til aktionærerne, at de ansattes mislykkede forsøg på dannelsen af en fagforening på ingen måde betragtes som opmuntrende for ham.

Amazon, der beskæftiger 1,3 mio. mennesker globalt og er den næststørste private arbejdsgiver i USA, er gentagne gange blevet kritiseret for dårlige arbejdsforhold, hvorfor flere Amazon-arbejdere har forsøgt at danne en union, skriver avisen.

Ifølge topchefen skal Amazon arbejde på at blive en bedre og mere sikker arbejdsplads for de ansatte, men samtidig fejer han kritikken af arbejdsforholdene ind under gulvtæppet.

"Bezos indrømmelse i dag viser, at det vi har sagt om forholdene på arbejdspladsen er korrekt. Men hans indrømmelse vil ikke ændre noget, arbejderne har brug for en fagforening og ikke bare endnu en pr-indsats i et forsøg på at begrænse skaden," siger Stuart Appelbaum, formand for fagforeningen RWDSU, til The Guardian.

Senere i 2021 fratræder Jeff Bezos sin plads som administrerende direktør i Amazon, skriver The Guardian.

Amazon-ansatte i Alabama stemmer nej til fagforening

Mindre virksomheder går sammen for at få brudt Amazons dominans 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs