ITWatch

Rogaczewski: Det er sympatisk at betale hjælpepakker tilbage

Hvis man har styrken til det, bør man betale hjælpepakker tilbage, mener Netcompany-topchefen.

Stine Bidstrup/Ritzau/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau/Ritzau Scanpix

Det er "sympatisk" at betale støtten fra hjælpepakker tilbage, hvis man kan klare sig uden. Det mener adm. direktør i Netcompany, André Rogaczewski, som har talt med Berlingske om emnet.

"Men jeg vil heller ikke kritisere eller dømme virksomheder for ikke at betale tilbage, for der kan være rigtigt mange gode grunde til, at de beholder pengene. Det er ikke et lån, og jeg mener ikke, at man på nogen måde skal følge op på, hvem der betaler tilbage," siger han til Berlingske.

Han understreger, at det er op til den enkelte virksomhed, og at man ikke udviser mindre samfundssind ved at beholde pengene, hvis man har levet op til de kriterier, der var for at få støtten.

Berlinske har spurgt sit såkaldte toplederpanel, om danske virksomheder bør tilbagebetale støtten fra hjælpepakker, hvis de har finansiel styrke til det. 51 pct. har svaret ja. 27 pct. har svaret nej.

Netcompany har ikke gjort brug af hjælpepakker.

Netcompany kursmål løftes

Netcompany-boss bliver formand for Fonden for Entreprenørskab

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger