ITWatch

TDC-boss vil have endnu flere ind på it-uddannelserne

Det er godt nyt, at optaget på it-uddannelserne er steget med 13 pct., lyder det fra TDC-koncerndirektør Jens Aaløse. Men vi skal have endnu flere til at vælge it-vejen, påpeger han.

Jens Aaløse er koncerndirektør i TDC. Foto: Rune Aarestrup Pedersen/ERH

Samfundet høster nu frugterne af et målrettet samarbejde mellem det politiske system, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet om at få flere til at søge ind på en it-uddannelse. Det skriver TDC's koncerndirektør Jens Aaløse i et debatindlæg i Altinget med henvisning til, at optaget på it-uddannelserne er steget med 13 pct. i år.

Han glæder sig særligt over, at 20 pct. flere kvinder er kommet ind på en it-uddannelse i år, og så opfordrer han til, at man fortæstter med at tilskynde folk til at gå it-vejen.

"Vi skal blive endnu bedre til at fortælle om hvilke jobs og karrieremuligheder, som ligger i forlængelse af it-uddannelserne – men også om de voksende muligheder, som man får for at begå sig på tværs af brancher, industrier og sektorer, når man har it-kompetencerne i orden," skriver han.

Ifølge Jens Aaløse handler det om, at man fokuserer mindre på teknologien for teknologiens egen skyld. Og så skal man vise de unge, at man med en it-uddannelse kan gøre en forskel i samfundet.

"Digitale teknologier bliver afgørende for den grønne omstilling af vores samfund. Teknologier som virtual og augmented reality kan revolutionere alt fra industrien til uddannelsessektoren for bare at nævne nogle af de store samfundsforandringer, som digitaliseringen bringer med sig," skriver Jens Aaløse.

TDC-profil bliver CCO i Maersk Tankers

TDC ruller fiber ud til mere end 5000 jyske og sjællandske adresser

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger