Europol: Cyberangreb er uden fortilfælde

Det har været et hidtil uset hackerangreb denne weekend, siger det europæiske politisamarbejde.
Foto: MOB AMB LON/AP/POLFOTO
Foto: MOB AMB LON/AP/POLFOTO
AF RITZAU

Det europæiske politisamarbejde Europol kaldte lørdag det globale cyberangreb, der menes at have påvirket 99 lande, for et angreb uden fortilfælde.

Siden fredag har myndigheder, organisationer og virksomheder verden over meldt om angreb eller forsøg på angreb af en virus, der tager filer og data på computere som gidsler.

"Europols EC3 (Center mod cyberkriminalitet, red.) yder støtte til lande. Ransomware-angrebet er på et hidtil uset niveau og kræver international efterforskning," skrev Europol på Twitter.

It-sikkerhedsfirmaet Avast oplyser ifølge Reuters, at det har informationer om 57.000 virusangreb, der er lykkedes, i 99 forskellige lande.

/ritzau/

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også