Da Rusland 24. februar 2022 invaderede Ukraine øgede det samtidig med ét cybertruslen mod dansk og europæisk infrastruktur.

På invasionens første dag, hvor russiske kampvogne rullede ind i nabolandet, gennemførte Rusland et cyberangreb rettet mod amerikansk-ejet satellitudstyr hos firmaet ViaSat. Angrebet efterlod dele af ukrainsk militær uden internet, men det fik også konsekvenser for energiinfrastrukturen i Centraleuropa, hvor op mod 5800 vindmøller blev berørt.

Et år efter invasionen er en af landets fremmeste cybereksperter Thomas Lund-Sørensen, tidligere chef for Center for Cybersikkerhed overrasket over, at man ikke har set flere russiske cyberangreb på den europæiske energiinfrastruktur, end det har været tilfældet, siger han til Energiwatch.

”Krigen startede med et meget stort fokus på cybersikkerhed, og derfor er vi rigtig mange, der følger det her område, som forventede, at det ville blive en krig som også ville blive ført meget med digitale virkemidler,” siger Thomas Lund-Sørensen, der kalder Ruslands cyberangreb på ViaSat på krigens første dag for ”det mest spektakulære cyberangreb” i Ukraine i løbet af de seneste år.

Kan være usete episoder

Men i betragtning af at Rusland ikke alene har været storleverandør af olie og gas til Europa i de seneste årtier, og at landet samtidig er blandt de dygtigste i verden i disciplinen cyberangreb, var det allerede i sommeren 2022, hvor Thomas Lund-Sørensen undersøgte det, bemærkelsesværdigt, at landet ikke i højere grad havde angrebet europæisk energiinfrastruktur under krigen i Ukraine, mener Thomas Lund-Sørensen.

”Det skal selvfølgelig altid tages med et gran salt, fordi der kan være ting, vi ikke ved endnu. Men vi havde ikke set ret mange kriminelle angreb mod den vestlige verden - herunder specielt USA og Storbritannien. Og vi havde heller ikke set ret mange angreb mod den hardcore kritiske infrastruktur, som jeg vil definere som energi og tele og finans. Der var der virkelig ikke mange angreb,” siger Thomas Lund-Sørensen og tilføjer:

”Analysen var - og er for mit vedkommende stadigvæk - at det hang sammen med, at Putin tilbage i januar (2022 red.) før invasionen af Ukraine arresterede topfigurerne i en af de mest kendte russiske kriminelle grupper.” 

Timingen for anholdelserne har ifølge Thomas Lund-Sørensen ført til spekulationer om, hvorvidt anholdelserne skulle være sket som en tillidsbyggende foranstaltning fra Ruslands side på opfordring fra FBI, eller om det snarere skulle ses som et signal fra Putin til de kriminelle grupper i Rusland, der traditionelt har angrebet både kritisk og ikke-kritisk infrastruktur i Vesten, om at der ”skulle ro på”, fordi Putin ikke ville risikere at åbne en ny front i forhold til den vestlige verden samtidig med en landkrig i Ukraine. 

”Som tiden er gået, synes jeg, at jeg har fået bekræftet analysen af, at det var et signal, der blev sendt til de kriminelle om at holde igen. Men det betyder ikke, at de ikke på et tidspunkt kan aktiveres igen,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Forventede angreb

Da Thomas Lund-Sørensen i august 2022 første gang kiggede nærmere på omfanget af russiske cyberangreb mod europæisk energiinfrastruktur, var det i en periode, hvor gasprisen var eksploderet og Rusland samtidig havde modgang på slagmarken i Ukraine.

I den situation ville Thomas Lund-Sørensen have forventet, at Rusland ville starte angreb - eller påvirke - den europæiske energiinfrastruktur.

”Ikke nødvendigvis for at skabe afbrydelser af strømmen, men for at påvirke prisdannelsen og skabe usikkerhed. Det ville virkelig have ramt de europæiske forbrugere hårdt i kombination med en eventuel hård vinter, som vi på det tidspunkt frygtede. Der var grobund for rigtig meget psykologisk og økonomisk krigsførelse med en relativ lille indsats,” siger Thomas Lund-Sørensen.

I sensommeren 2022 så man faktisk en stigning i angreb mod europæisk energiinfrastruktur.

”Angrebene var ikke særligt skadelige, men energiselskaberne blev ramt i et højere omfang end de tidligere var blevet,” siger Thomas Lund-Sørensen og fortsætter:

Druknet i fysisk krig

Men så ender det jo med, at vi ikke får en hård vinter, og at vi ikke ser angreb mod energiinfrastrukturen - ikke i Danmark, ikke i Vesteuropa og slet ikke i USA og Storbritannien. Man kan kun gisne om, hvad det skyldes, men det er aldrig rigtigt blevet til noget, og det har åbenbart ikke været en strategisk prioritet fra russernes side, at gøre det her.”

Tror du, at de udeblevne cyberangreb på europæisk energiinfrastruktur skyldes, at Rusland ikke kan udføre dem, eller at man gerne vil holde krudtet tørt evt. forud for næste vinter?

”Jeg tror, det er en kombination. Der er ingen tvivl om, at russerne har meget store cyberkapaciteter. Og der er solid evidens for, at de virkelig har lavet mange cyberangreb i Ukraine og har udviklet mange nye cybervåben, til brug i Ukraine. Men det er druknet lidt i hele den fysiske del af krigsførelsen, og har været begrænset til Ukraine, og derfor har vi ikke følt det meget i den vestlige verden,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Strategisk prioritering

Derudover kan Rusland have prioriteret digitale spionageoperationer frem for deciderede cyberangreb på Vesten, siger han.

”Russerne har mange ressourcer, men de har ikke uendelige ressourcer. Man kan lave en spejling fra den fysiske verden, hvor de har fyret mange granater af – de har også fyret virkelig mange cybervåben af i Ukraine, og hver gang de gør det, så har de sværere ved at bruge det samme våben i den vestlige verden,” siger Thomas Lund-Sørensen og tilføjer:

”Det er klart, at hvis det bliver en strategisk prioritering for Rusland at angribe europæisk infrastruktur frem for at angribe ukrainsk infrastruktur, så kan det ske. Men det kræver efter min opfattelse, at Putin, tager en aktiv beslutning om at gøre det det. Så vil jeg til gengæld også mene, at man qua alle de kriminelle netværk har en ganske stor styrkeforstærker, som man kan bruge til angreb mod os,” siger han.

Vil det sige, at truslen er mindre nu her et år efter krigens udbrud, end man havde forventet, at den ville være?

”Jeg ved ikke om jeg kan sige, at truslen er mindre, men truslen har i hvert fald ikke manifesteret sig, på den måde i den vestlige verden, som man havde frygtet.”

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)