ITWatch

Sikkerhedsfirma: Der er en bagside af medaljen som digitalt foregangsland

Det er ikke uden konsekvenser, at man som land kan opnå en førsteplads i digital infrastruktur, mener dansk landechef for stort, internationalt sikkerhedsfirma.

Jesper Gerved, landechef i Danmark for WithSecure | Foto: WithSecure / PR

Det er ikke alt sammen lutter lagkage at have førerpositionen inden for digital infrastruktur.

Overvejende er det positivt, at borgerne har adgang til digitale løsninger, men det kommer med en pris, mener Jesper Gerved, der er landechef i Danmark for sikkerhedsvirksomheden Withsecure – som tidligere gik under navnet F-Secure.

”Løsninger som NemID og MitID giver borgere gode muligheder for at interagere med det offentlige Danmark, hvilket bl.a. sparer en masse tid og giver høj fleksibilitet. Men der er imidlertid også en bagside af medaljen, vi som sikkerhedsvirksomhed er nødt til at gøre opmærksom på,” siger Jesper Gerved og fortsætter:

”Digitale løsninger, som giver adgang til offentlige tjenester er også forbundet med risici. Løsningerne er potentielt det, vi kalder Single Point of Faliures. Et nedbrud i eksempelvis MitID kan kompromittere store dele af det offentlige og private Danmark. Derfor er offentlige it-løsninger yderst attraktive mål for cyberkriminelle, som har øjnene rettet mod højt digitaliserede samfund.”

MitID på usikker grund

Tidligere i dag kunne mediet Version2 berette, at de over en enkelt nat med en relativt simpel kode formåede at gætte 11.000 brugernavne til MitID.

MitID kræver ingen adgangskode, men at man logger ind på sin mobiltelefon, hvor hackere også skal have fingrene i den for at kunne gøre brug af brugernavnet.

Ikke desto mindre viser det, hvor sårbart systemet er, og derfor må der mere fokus på sikkerheden, mener Jesper Gerved.

”Vi er som samfund nødt til at kræve et urokkeligt fokus på sikkerheden i den offentlige digitalisering. Der er et markant skel mellem Danmarks førsteplads i digital infrastruktur og den lave placering som nummer 32 i forhold til national cybersikkerhed i det seneste Global Cybersecurity Index,” siger Jesper Gerved.

Han mener, at det digitale offentlige er bygget op på en høj grad af tillid, men at tillid ikke er noget man skal give hackere, der ligger klar til at udnytte den.

”Derfor skal leverandørerne af digitale løsninger konstant være årvågne om alle små detaljer, trusler og potentielle sårbarheder – især i et, for cyberkriminelle, attraktivt samfund som det danske,” afslutter Jesper Gerved.

Eksperter: Der er brug for mere sikkerhed omkring havets kabler

Øget digitalisering vil øge cybertrussel mod forsyningsselskaber

Mere fra ITWatch

Tre talchefer forlader Lunar

Et par kreditchefer og en finansdirektør har valgt at sige op i fintech-banken, der på en anden front netop har sikret sig ny kapital.

IBM om blockchain: Udviklingen fortsætter - også uden Tradelens

Da A.P. Møller-Mærsk forleden meddelte, at selskabet vil droppe sin blockchain-baserede Tradelens-platform, skabte det store overskrifter . Men blockchain-teknologi lever videre, og IBM forventer vækst de kommende år, forklarer IBM Danmarks CTO, der peger på tillid som en væsentlig faktor i netværk.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs