
En ny undersøgelse viser ifølge Børsen, at kun 16 pct. af adspurgte danske virksomheder vurderer, at det er bestyrelsens endelige ansvar at der er et højt nok it-sikkerhedsniveau.
Det viser en undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Globalconnect. Her er der spurgt 250 danske store og små selskaber om deres viden og holdninger til it-sikkerhed.
I undersøgelsen svarer kun 16 pct. , at bestyrelsen har det ”ultimative ansvar for cybersikkerheden.”
Det opfatter den danske direktør i Globalconnect, Louise Hahn som bekymrende.
“Cybersikkerhed er et spørgsmål om risiko og risikostyring, hvilket er bestyrelsens ansvar, og derfor er det også ultimativt bestyrelsens ansvar at sikre en hensigtsmæssig risikoeksponering og -styring af cybersikkerheden,” siger hun.