ITWatch

Vestas med status på it-situationen: "Vi går forsigtigt frem"

"Vi går forsigtigt frem, og vi skal have styr på, at tingene er i orden, før vi kan starte serverne op igen. Det er det, der tager tid, og før det arbejde er færdigt, kan vi ikke udelukke noget," lyder det fra Vestas om hackerangrebet, der ramte vindmølleproducenten fredag.

Arbejdet - her service i et vindmølletårn - har i vidt omfang kunnet fortsætte i Vestas. | Foto: vestas

Vindmølleproducenten Vestas er begyndt at genopstarte sine systemer efter weekendens hackerangreb, men der er brug for at gå forsigtigt frem

Sådan lyder det fra Vestas i et opdatering på it-situationen til MarketWire.

"De foreløbige resultater af vores undersøgelser indikerer, at hændelsen har påvirket dele af Vestas' interne it-infrastruktur, og at data er blevet kompromitteret. Vi er sammen med eksterne sikkerhedspartnere ved at løbe en masse servere igennem, og det skrider fremad."

"Vi går forsigtigt frem, og vi skal have styr på, at tingene er i orden, før vi kan starte serverne op igen. Det er det, der tager tid, og før det arbejde er færdigt, kan vi ikke udelukke noget," skriver Vestas i et skriftligt svar til MarketWire.

Vindmølleproducenten er tilbageholdende med at kommentere på spørgsmålet om, hvilke dele af it-infrastrukturen, der nu er i drift igen - og hvad der fortsat endnu ikke kører.

"Vi kan se, at interne systemer er påvirket, og der er data, der er kompromitteret. Det er vigtigt for os at sikre den rigtige balance mellem at være åbne omkring situationen og ikke dele information, der kan kompromittere håndteringen af situationen, og sammen med vores eksterne rådgivere vurderer vi, at det er for tidligt at kommentere yderligere på dette spørgsmål," skriver Vestas.

Selskabet tilføjer, at den driftsmæssige eksekvering i organisationen er fortsat trods nedlukningen af it-systemer.

"Der er ingen indikation af, at hændelsen har påvirket driften hos tredjepart, herunder vores kunder og forsyningskæde. Vestas' produktions-, installations- og serviceteams har været i stand til at fortsætte arbejdet, selv om flere operationelle it-systemer har været lukket ned for en sikkerhedsskyld. Nu er vi begyndt at genopstarte systemer efter at have sikret, at det er sikkert. Det gør vi gradvist og kontrolleret," skriver Vestas.

Angreb på Vestas: "Skrækscenariet var at it-systemerne ville være lagt ned i to-tre uger" 

Medie: Vestas får hjælp af dyre it-sikkerhedsfolk 

Mere fra ITWatch

Ny direktør vil ikke have ret bare fordi hun er chef: "Det bedste argument bør vinde"

Efter små tre år i Microsoft Danmark vinker Anne Marie Kindberg farvel for i stedet at blive kommerciel direktør hos fintech-virksomheden Lunar fra 1. februar. De første dage skal hun formentlig lytte lidt mere, end hun skal tale, og så ser hun frem til at blive en del af en virksomhed, der ifølge hende kommer til at revolutionere bankbranchen, som vi kender den.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs