ITWatch

Crowdstrike falder trods solidt regnskab

Cybersikkerhedsselskabet Crowdstrike opjusterede tirsdag sine forventninger, men falder alligevel i eftermarkedet.

Foto: Strf/AP/Ritzau Scanpix

Crowdstrike sætter sig i tirsdagens eftermarked med 3,8 pct., da koncernen har leveret sit regnskab for andet kvartal inklusiv en opjustering af forventningerne.

De bedre end ventede tal er altså ikke nok, men aktien er da også steget med 20 pct. de seneste to uger op til regnskabet, mens gevinsten på årsbasis forinden var knap 33 pct.

Cybersikkerhedsaktien venter nu et justeret overskud intervallet mellem 43 og 49 cent per aktie i det forskudste regnskabsår 2021/22 mod tidligere et resultat mellem 35 og 41 cent. På forhånd var der blandt analytikerne ventet et mindre overskud på 39 cent per aktie, ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Prognosen for omsætningen er desuden nu blevet løftet til et interval mellem 1,39 og 1,41 mia. dollar mod tidligere i området mellem 1,35 og 1,37 mia. dollar, mens konsensus på forkant lød på 1,36 mia. dollar.

Tallene for andet kvartal var ligesom den nye prognose samtidig bedre end ventet.

Koncernen oplevede i perioden en stigning i omsætningen på 70 pct. til 338 mio. dollar mod ventede 323 mio. dollar. Toplinjen dækker blandt andet over indtægter fra abonnementer på 316 mio. dollar mod spåede 302 mio. dollar.

Det justerede overskud per aktie blev på 11 cent sammenlignet med et konsensusestimat på 8 cent, ifølge Bloomberg News.

"Crowdstrike leverede en fremragende andet kvartal med hastig abonnementsvækst og rekord i ny ARR i kvartalet," udtaler George Kurtz, topchef og medgrundlægger af Crowdstrike, i regnskabet.

"ARR" dækker over niveauet for årligt tilbagevendende indtægter, altså løbende, uopsagte kundeaftaler og abonnementer, og i perioden kom netto 151 mio. dollar til på den konto, så de samlet set nu lyder på 1,34 mia. dollar.

Cybersikkerhedsaktie i hopla efter overskud i fjerde kvartal

Opjustering og endnu et kurshop til cybersikkerhedsaktie  

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs