ITWatch

Styrelse lækker tusindvis af CPR-numre

En menneskelig fejl er bag det store læk af CPR-numre, der blev sendt til 123 modtagere. Datatilsynet er blevet informeret om sagen.

Foto: Datatilsynet/PR

8000 danskeres CPR-numre er ved fejl røget i cirkulation, efter at Styrelsen for Patientsikkerhed har sendt lister med de mange CPR-numre til i alt 123 modtagere.

Det meddeleler Styrelsen på Twitter.

Styrelsen angiver, at det er en menneskelig fejl, der ligger bag bommerten, og at Datatilsynet er blevet oplyst om lækket.

Styrelsen oplyser, at der alene er tale om CPR-numre og altså ikke yderligere oplysninger som navne eller adresser.

De berørte vil nu få besked i deres e-boks.

"Der er tale om en dybt beklagelig og menneskelig fejl, som vi ser med stor alvor på. Vi prioriterer datasikkerheden meget højt og er allerede i gang med at sikre, at tilsvarende fejl ikke kan gentage sig. Sikkerhedsbruddet blev øjeblikkeligt anmeldt til Datatilsynet. Vi beklager meget over for alle de berørte, som vil blive underrettet direkte", siger Birgitte Drewes, vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed i en meddelelse.

De 123 modtagere modtog listen med de mange CPR-numre i deres e-boks, skriver styrelsen.

Datatilsynet politianmelder Udlændingestyrelsen

Selvudnævnt GDPR-sherif går fuldtid inden for persondata og compliance 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs