ITWatch

Putin: Vi er enige med USA om at drøfte cyberangreb

På det amerikansk-russiske topmøde er de to lande blevet enige om at drøfte, hvordan cyberangreb kan standses.

Ruslands præsident, Vladimir Putin | Foto: Denis Balibouse/AFP / POOL

USA og Rusland er på topmødet i Geneve mellem de to landes præsidenter blevet enige om, at der skal gøres noget ved cyberangreb.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, på en pressekonference efter topmødet med præsident Joe Biden fra USA.

USA har beskyldt Rusland for at stå bag cyberangreb på USA.

Men på pressekonferencen siger Putin, at de fleste cyberangreb i verden kommer fra USA.

Han siger også, at Rusland har givet omfattende informationer til USA om cyberangreb.

Putin fortæller, at han ikke mærkede, at der var fjendtlighed under præsidenternes topmøde.

Han og Biden blev også enige om, at tiden er kommet, hvor deres ambassadører, der er trukket hjem, skal sendes tilbage til Moskva og Washington D.C.

"De vender tilbage. Hvornår, det sker, er et teknisk spørgsmål," siger han.

Biden ventes at holde pressemøde, når Putin er færdig.

Mere fra ITWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs