ITWatch

Forsvarsminister: Vi skal være bedre rustede til cyberangreb

Et nyt cyberhjemmeværn skal styrke Danmark, hvis der sker et stort cyberangreb, siger Trine Bramsen (S).

Forsvarsminister, Trine Bramsen (S) | Foto: Jens Dresling

Der sker flere cyberangreb i Danmark, de er mere avancerede og forfinede, og derfor skal det danske cyberforsvar styrkes. Det skal blandt andet ske ved at oprette et nyt cyberhjemmeværn, som skal understøtte sikkerhedsarbejdet.

Det siger den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), på et pressemøde i Industriens Hus onsdag eftermiddag.

Et cyberhjemmeværn skal være med til at understøtte sikkerhedsarbejdet og sikre, at der er nogle, som har kompetencerne til at afværge et cyberangreb.

Helt konkret ønsker regeringen at organisere borgere med en særlig evne eller interesse for it, så de kan hjælpe med cyberrelaterede opgaver i krisesituationer.

Med andre ord skal cyberhjemmeværnet være en måde at tiltrække og udnytte civile it-kompetencer på tværs af Danmark.

"Det her handler om, at der er meget få personer med højt specialiserede kompetencer på it-området i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi drager nytte af de mennesker, som har kompetencerne for samfundets skyld."

"Et cyberhjemmeværn vil styrke Danmarks robusthed," siger forsvarsminister Trine Bramsen.

På pressemødet præsenterer hun et udspil, hvor der skal sættes 500 millioner af til at styrke Center for Cybersikkerhed. Centeret er en national sikkerhedsmyndighed under Forsvarets Efterretningstjeneste.

"For vores sikkerhed og vores demokrati er vi nødt til at gøre noget over for cyberangreb. Cybertruslerne bliver ikke færre eller mindre komplekse i fremtiden. Derfor er det nødvendigt med et styrket dansk cyberforsvar," siger hun.

Regeringen ønsker også at investere i en permanent cyberværnepligt, en mere avanceret datahåndtering og styrket cybersikkerhed.

Cybertruslerne kan komme alle steder fra. Både fra lande og fra enkeltpersoner. Og cyberangrebene kan have store konsekvenser for både sikkerheden, økonomien og demokratiet i Danmark, siger Trine Bramsen.

"Danmark er et af verdens mest digitale lande. Det giver os mange fordele. Men det giver også nogle svagheder, hvis vores cyberværn ikke er godt og stærkt nok," siger hun.

Mere fra ITWatch

Tidlig investor smækkede kassen i for Drugstars: Tidsplan og økonomi skred

Det ville tage længere tid og koste mere end først estimeret at indfri de store ambitioner, som venturefonden Byfounders havde til e-health-firmaet Drugstars, og derfor var fonden – i lighed med Drugstars’ andre tidlige investorer – ikke villig til at stille op med kapital til det nu konkursdømte selskab.

Jim Snabe: Den digitale gevinst bliver større hvis vi skynder os

Dansk Industri fremlægger i dag sine anbefalinger til den danske digitaliseringsstrategi, der kommer i kølvandet på anbefalingerne fra regeringens eget digitaliseringspartnerskab tidligere på måneden. Begge udvalg mener, at det haster med nye visioner for Danmark.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs