ITWatch

Projekt med nordisk e-ID-løsning er stagneret

Der er bekymring i Nordisk Råd efter, at et af rådets prestigeprojekter om fælles nordisk e-ID-løsning er ved at gå i stå.

Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Det skrider ikke fremad som planlagt med den fælles e-ID-løsning, som er blevet vedtaget i Nordisk Råd.

En e-ID-løsning bruger man til at logge ind på selvbetjeningsløsninger hos eksempelvis offentlige myndigheder. Det er blevet besluttet i Nordisk Råd, at man på tværs af de nordiske lande skal anerkende hinandens løsninger, og teknologien til det er på plads. Men det halter med at få landenes myndigheder til at knytte sig til systemet. Arbejdet er gået i stå, lyder det fra rådets udvalg for vækst og udvikling, som ikke er tilfredse med situationen.

Det er ellers et af Nordisk Råds prestigeprojekter, og det bør være højt på landenes dagsorden at få løsningen gennemført, lyder det fra formanden for det føromtalte udvalg for vækst og udvikling, Pyry Niemi.

"Det nordiske samarbejdes fornemste opgave er at sikre fri og uproblematisk bevægelse på tværs af Norden for borgere og erhvervsdrivende. Et velfungerende og sikkert e-ID, som fungerer på tværs af de nordiske landes grænser, vil være til gavn for både borgere og erhvervsliv i Norden. Vi kan ikke være bekendt at mislykkes med at løse en sådan opgave," siger Pyry Niemi i en meddelelse.

Ministre og topembedsmænd ramt af Facebook-datalæk

Simon Kollerup vil øge adgang til sundhedsdata 

Mere fra ITWatch

TDC taber terræn igen

Det går fortsat tilbage for Danmarks største telekoncern, TDC, der i årets første kvartal tabte både kunder og omsætning. Selskabet skærer ned med hård hånd.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs