ITWatch

Opjustering og endnu et kurshop til cybersikkerhedsaktie

Amerikanske Crowdstrike har medvind i sejlene, efter it-sikkerhedsselskabet opjusterede sine forventninger til året.

Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

Amerikanske Crowdstrike, der gør sig i software og løsninger inden for cybersikkerhed, har tirsdag aften løftet sine forventninger til hele 2020.

Aktien i koncernen blev belønnet med et plus på 6,2 pct. i eftermarkedet, selv om papiret allerede er steget med 85 pct. siden nytår.

Prognosen for omsætningen er nu på et interval mellem 761,2 og 772,6 mio. dollar mod tidligere mellem 723,3 og 733,5 mio. dollar.

På forhånd var der blandt analytikerne ventet en omsætning på 727,5 mio. dollar ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Regnskabet for første kvartal af finansåret 2020/21 sluttede med udgangen april, og det var bedre end ventet.

"Crowdstrike sluttede kvartalet med et stærkt momentum og leverede resultater, som over hele linjen overgik vores forventninger," siger George Kurtz, topchef i softwareselskabet, i regnskabet.

Crowdstrike oplevede i perioden en stigning i omsætningen på 85 pct. til 178 mio. dollar mod ventede 165 mio. dollar.

Det justerede overskud per aktie blev 2 cent. Det skal sammenlignes med minus 47 cent et år tidligere og et konsensusestimat på minus 6 cent ifølge Bloomberg News.

Berygtet hackergruppe rører på sig under Floyd-protester

Coronahjemmeside bruger geoblokering for at undgå hackerangreb

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger