ITWatch

Yousee ventede flere måneder med at kontakte kunder om datalæk

Der gik to måneder fra Yousee opdagede et databrud, til selskabet kontaktede de berørte kunder, skriver Version2.

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Yousee ventede to måneder med at tage kontakt til knap 10.000 kunder om, at deres hemmelige telefonnumre og adresser var blevet lækket.

Det skriver Version2.

Lækket kom frem sidste år og skete i forbindelse med overflytningen af kunderne fra et lukket it-system til den åbne database 118.dk. Her lå dataen, som kunderne havde ønsket at gøre hemmelig, til fri afbenyttelse i op til 11 uger.

Men herefter gik der to måneder, fra Yousee opdagede fejlen i april, til man gjorde kunderne opmærksom på den i juni.

Overfor Version2 siger Yousee, at den lange ventetid skyldes endnu en fejl.

"Ved en menneskelig fejl blev hændelsen ikke – som TDC’s faste procedurer ellers foreskriver - registeret som en fejl i vores interne systemer, hvorfor to efterfølgende mindre datakørsler også var påvirket af fejlen. Af samme grund blev hændelsen heller ikke indberettet til myndighederne eller meddelt til kunderne før efter den tredje kørsel i slutningen af maj," oplyser direktør Jacob Mortensen i et skriftligt svar sendt via TDC's presseafdeling til Version2.

"Yousee er tydeligvis i færd med at genopfinde sig selv"

Yousee pønser på at åbne Premier League-kanal op for konkurrenter

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger