ITWatch

Fynsk it-sikkerhedsfirma får ny investor om bord – vil udvide til udlandet

For et større millionbeløb har en ny investor købt en del af it-sikkerhedsfirmaet Chili Security. Kapitalindsprøjtningen skal bruges til at udvide forretning til udlandet.

Foto: Colourbox

Fynske Bjørn Lund Smidt har for et større millionbeløb købt en del af it-sikkerhedsfirmaet Chili Security, der ligeledes har fynske rødder. Det skriver Børsen.

Parterne ønsker ikke at oplyse det konkrete beløb eller hvor stor en ejerandel, den nye investor sætter sig på, men pengene skal gå til at udvide forretningen til blandt andet Sverige og Norge.

"Pengene skal udelukkende bruges til vækst. Nu har vi fundet den rigtige måde at gribe markedet an på, så nu skal det skaleres. Selvfølgelig fokuserer man altid på vækst, men vi har haft fokus på overskud og bundlinje. Nu er strategien at sætte ekstra skub i forretningen,” siger adm. direktør Martin Larsen til Børsen.

Chili Security har i dag over 100.000 kunder og forventningen lyder fremadrettet på vækstrater over 50 pct. It-sikkerhedsfirmaet, ligger i Odense og beskæftiger 25 medarbejdere, kom ud af seneste regnskabsår med et overskud på 1,4 mio. kr.

ITB: Nyt kodeks skal fjerne frygt for at anmelde sikkerhedsbrister 

F-Secure opkøber konkurrent i stor millionhandel

KMD's nye sikkerhedschef: Store datamængder gør det spændende 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs