Datatilsynet efter kritik: Vi skal være mere proaktive men kan ikke besøge alle
Der stilles fra flere sider spørgsmålstegn ved, om Datatilsynet herhjemme er i stand til at håndhæve EU's persondataforordning, GDPR, med de nuværende ressourcer, som i dag tæller 15 embedsmænd. Fra tilsynets side erkender man, at det ikke er realistisk at besøge alle landets virksomheder, men at et skifte mod en mere proaktiv rolle skal resultere i flere tilsyn end tidligere.
Det skriver Børsen.
Hanne-Marie Motzfeldt, leder af Center for Ret og Digitalisering ved Aarhus Universitet, gav i lørdagens udgave af Børsen udtryk for, at Datatilsynets direktør Cristiana Gulisano skulle tildeles en pris, hvis tilsynet viste sig i stand til at udføre et dækkende tilsyne med virksomheder og myndigheder. Samtidig understreger Kontorchef i Kontorchef i Datatilsynet Peter Fogh Knudsen Peter Fogh Knudsen, at det er op til Folketinget, hvilke ressourcer tilsynet råder over.
Hos Datatilsynet håber man, at kunne gøre sig fortjent til prisen, men understreger at der bliver tale om stikprøver. Målet er dog at øge antallet af besøg fra 38 i 2017, efter man i årene op til har skruet ned for at klarggøre til GDPR, til væsentligt flere i 2018 og fremover gennem en proaktiv indsats.
"Vi vil gerne have en mere proaktiv rolle, end vi har haft hidtil. Før har vi haft en reaktiv rolle, hvor vi har behandlet de sager, der er kommet ind. Vi vil gerne ud og lave flere tilsyn og tage initiativ til flere ting," siger Peter Fogh Knudsen til Børsen.
Ny persondatalov tvinger tilsyn til at hyre markant flere it-ansatte
Direktør i Datatilsynet: Derfor holder vi seminar på GDPR-lanceringsdag
GDPR får amerikanske virksomheder til at lukke for europæere