ITWatch

Ny direktør for bibliotekernes it-selskab lancerer vækstplan

DBC, danske bibliotekers datacentral, vil drive udenlandske biblioteker og ekspandere til nye markeder for at øge forretningen. Målet er at kunne gabe over stadig flere projekter fremover, siger selskabets direktør.

Jane Wiis er i august måned tiltrådt som direktør for DBC, Dansk Biblioteks Center.

Hun er ny chef på broen, og hun skal skabe vækst. Jane Wiis er i august måned tiltrådt som direktør for DBC, Dansk Biblioteks Center, som driver alle de danske biblioteker. Hun er på vej med en ny strategi, som skal bringe hvad der kan virke som støvet biblioteksdata i spil som en dansk eksportvare.

Det siger hun i dette interview med ITWatch.

"Mit mål er, at øge vores omsætning med 25-40 mio. kr. så vi kan hente nye medarbejdere ind til nye digitale projekter. I dag er vi et selskab på 150 mio., som er lige på den nedre grænse, når man skal holde en vital infrastruktur af denne kompleksitet i luften, samtidig med at vi forventes at skulle udvikle nye produkter," siger hun.

"Vores toplinje skal højere op, hvis vores ambitioner skal indfries."

DBC laver metadata og national infrastruktur til bibliotekerne. Selskabet kategoriserer data for bibliotekerne, og står bag bibliotek.dk, Filmstriben.dk samt Nationalbiografien som er den samlede registrering af alle danske bogudgivelser, film, artikler, lydbøger med videre.

Alle bibliotekernes aktiviteter i form af udlån, formidling etc., baseres på den it-infrastruktur og databrønd, som selskabet selv har skabt, forklarer direktøren.

Nu vil hun gerne bringe den store datakraft, DBC ligger inde med, i spil sammen med private it-spillere.

"Jeg ser eksempelvis fremadrettet nogle rigtigt gode muligheder i også at hjælpe kommercielle aktører med at ekspandere deres løsninger i andre markeder, der jo sulter efter noget, der bare ligner den stærke biblioteksinfrastrukur, vi er lykkedes med at at levere de sidste 25 år," siger hun.

Internationalisering

Det kan blandt andet indebære at hjælpe andre biblioteker umed at digitalisere deres infrastruktur, som hun mener, er på et meget fremmeligt stadie herhjemme.

"Jeg kunne sagtens forestille mig biblioteker i udlandet drevet på danske løsninger," siger Jane Wiis.

"Jeg ser store muligheder i at indgå i tætte samarbejder med private virksomheder, som kan se et perspektiv i at samarbejde med os om at bringe topprodukter til markedet både herhjemme og i udlandet."

DBC er ejet af KL og Staten i fællesskab, så direktøren er klar over, at hun skal træde varsomt.

"Men jeg tror, der er brug for os – ikke kun, når det gælder biblioteksområdet, men også på beslægtede områder som for eksempel skoleområdet," siger hun.

"Bibliotekerne er unikke, når det gælder vidensopsamling og bibliotekernes data skal vi formå at gøre nyttige på mange flere områder. Her ligger eksempelvis læringsplatformene lige for."

Skal skabe vækst

Samarbejdet skal skabe mere forretning, men ikke dermed store overskud. Målet er mere at få en større volumen, som gør Jane Wiis og DBC i stand til at ansætte flere medarbejdere.

"Mit mål er, at vi skal nå en noget højere omsætning indenfor få år. Så kan vi opnå den størrelse, der skal til for at løse de opgaver, vi har foran os," siger hun.

Hun kalder sig en public service-leverandør, som skal stille sine produkter til rådighed for den almindelige dansker samt kommercielle spillere.

DBC lever i det skjulte, mens man tidligere har set andre statslige it-selskaber blive solgt til private aktører. Det skete, da CSC købte Datacentralen for 21 år siden samt med KL's salg af KMD til kapitalfonde.

Kan I blive opkøbt?

"Vi kan sagtens blive købt, ganske som KMD blev det, men vi er for mig at se en lille nichevirksomhed i det store spil. Jeg ser det derfor som langt mindre sandsynligt, men alt kan ske."

Jane Wiis er 52 år gammel, og kommer fra flere stillinger som kommunaldirektør i Slagelse, Greve og i Frederikshavn. Hun har været seniorkonsulent i NIRAS samt haft chefstillinger i Københavns Kommune og KL.

It-systemer kan smitte hinanden på tværs af datacentraler

Danske Damm udfordrer Motorola til eksotisk telekamp

Forsiden lige nu

Cyberlandsholdet: Den ensomme hacker er en myte

Det danske cyberlandshold sikrede sig ved EM i it-sikkerhed en 8.plads. Ifølge holdkaptajnen kræver det i dag samarbejde at knække de it-mæssige sikkerhedsforanstaltninger, og han ser selv it-sikkerhed som en mulig karrierevej.

Seneste Strategi

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger