ITWatch

Finsk mad-app vil kapre københavnske kunder

Finske Wolt har efter vellykkede lanceringer i Estland og Sverige kastet blikket på København. App'en vil kapre kunder fra de traditionelle madplatforme som Just Eat og Hungry gennem nye koncepter.

Selvom finske Wolt først sidste år lancerede sin madbestillings-app på både det svenske og estiske marked, har man allerede i omegnen af 300.000 brugere. Nu har finnerne så kastet deres opmærksomhed på det københavnske marked. Det skriver TechSavvy Media.

Wolt vil blandt andet satse på konceptet "take in", hvor gæster bestiller mad gennem app'en fra et bord i en midlertidig restaurant, hvorefter maden leveres til bordet af Wolt fra de tilknyttede restauranter i lokalområdet. Derfor skal Wolt i første omgang finde partnere i det københavnske restaurationsmiljø.

"I København søger vi pt. at opbygge partnerskaber med alt fra lokale markeder til populære is-brands om sommeren. Vi vil give københavnerne den mad, som de elsker," fortæller Jessie Scheepers, som er ansvarlig for lanceringen af Wolt i Danmark.

Wolt hentede i april 2016 en investering på 10 mio. euro (74,4 mio. kr.) fra blandt andet EQT Ventures og har sammenlagt fået 15 mio. euro fra investorer, som blandt andet tæller Inventure og Skype-medstifteren Niklas Zennström.

Med Wolts indtræden er der dermed lagt op til øget konkurrence i et marked, som i Danmark primært har været domineret af Just Eat og Hungry.

ITWatch har tidligere kunnet berette, at den aarhusianske virksomhed Hungry har modtaget en investering på 30 mio. kr. fra den tyske madbestillingsplatform Deliveryhero i et forsøg på netop at udfordre Just Eat, som indtil nu har været markedsdominerende.

Forsiden lige nu

Ny direktør: Svagheden hos Plenti har været netværket

Skiftet til TDC's netværk skal bruges til at kapre nye kunder og sørge for, at de nuværende ikke forsvinder fra selskabet. Udfordringer med dækningen har været hovedårsag til kundetab hos Plenti, fortæller den nye direktør Claus Wamsler-Nielsen.

TDC og 3 skal i retten

Spillemyndigheden skal møde TDC og 3 i retten, fordi teleselskaberne nægter at blokere for internetadgangen til nogle hjemmesider.

Seneste Strategi

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger