ITWatch

GN løfter vækstforventningerne til headset-division

I forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal opjusterer GN Group forventningerne til GN Audio i hele 2017.

GN Group opjusterer forventningerne til hele 2017 i selskabets headsetdivision, GN Audio, i forbindelse med selskabets regnskab for tredje kvartal torsdag morgen.

Forventningerne til høreapparatselskabet GN Hearing fastholdes.

Selskabet venter nu en organisk vækst på mere end 7 pct. i GN Audio. Tidligere lød forventningen på en vækst på mere end 6 pct.

I GN Hearing ventes der fortsat en organisk vækst på mere end 6 pct.

Forventningerne til driftsmarginen (EBITA) i begge divisioner fastholdes.

Til sammenligning ventede analytikerne inden regnskabet for andet kvartal en organisk vækst på 6,9 pct. i GN Hearing i hele 2017 samt en organisk vækst på 8,9 pct. i GN Audio.

Driftsmarginen (EBITA) var inden regnskabet ventet at ramme 20,4 pct. i GN Hearing i hele 2017 samt 17,7 pct. i GN Audio.

Estimaterne og sammenligningstallene er eksklusive Otometrics, der sidste år blev frasolgt og nu indgår i GN's bøger som ikke fortsættende aktiviteter.

Analytiker om GN: Tabt retssag bør ikke få større betydning for aktien

GN Audio skal forbinde amerikanske truckere

Forsiden lige nu

Seneste Resultater

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger