ITWatch

TDC taber kunder og fastholder forventningerne til 2017

Telegiganten lander et driftsresultat på 2,1 mia. kr. i andet kvartal, men taber kunder på både mobil og tv. EU's nye roaming-regler har mere end syvdoblet forbrug, oplyser Pernille Erenbjerg. (Opdateret kl. 08.33).

TDC fastholder forventningerne til 2017 og sigter dermed fortsat efter et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på mere end 8,2 mia. kr.

Samtidig venter teleselskabet, at de frie pengestrømme vil være stabile eller vise moderat vækst, mens aktionærerne fortsat er stillet et udbytte på 1,05 kr. per aktie i udsigt.

Det oplyser TDC i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal, der er offentliggjort torsdag morgen.

Koncernens samlede omsætning falder en kende til 5,05 mia. kr. i andet kvartal fra 5,2 mia. kr. i samme periode sidste år. Det var dog lidt højere end ventet, da analytikerne ifølge Bloomberg News havde spået en toplinje på 5,03 mia. kr.

Tilbagegangen fordeler sig på både privat-, erhvervsområdet. Omvendt ses der en mindre fremgang i omsætningen af wholesale, mens også Norge leverer højere omsætning end i andet kvartal sidste år med 827 mio. kr. mod 769 mio. kr. i omsætning.

Driftsresultatet i andet kvartal lyder på 2,1 mia. kr., hvilket er et fald på 2,9 pct. sammenlignet med året før.

Ifølge koncernchef Pernille Erenbjerg er regnskabet godkendt.

"Vi er i 2017 godt på vej mod at stabilisere vores samlede forretning. Det er derfor et godkendt regnskab, der ligger fint i tråd med vores forventninger til helåret. Jeg hæfter mig især ved en tilfresstillende udvikling i vores danske mobilforretning, hvor bruttofortjenesten nu vokser for tredje kvartal i træk," siger hun i en pressemeddelelse.

Taber kunder

Bruttofortjenesten i den danske mobilforretning voksede i andet kvartal med 1,8 pct., hvilket skete på trods af, at TDC tabte 10.000 mobilkunder. Det er samme tab som Telia, mens andre konkurrenter til gengæld har oplevet en tilgang af kunder. 3 fik 37.000 nye mobilkunder i andet kvartal, Telenor fik 11.000 og Plenti bød velkommen til 17.000 kunder.

Ifølge TDC skyldes væksten i bruttofortjenesten trods tabet af mobilkunder, at privatkunderne i dag betaler 3 kr. mere end for et år siden for at få adgang til mobilnettet.

Også på det vigtige tv-område mister TDC kunder. 23.000 sagde farvel til telegiganten i andet kvartal, men en stor del skyldes ifølge TDC, at en enkelt større foreningskunde har opsagt sin aftale med selskabet, mens flere kunder vælger kun at have bredbånd.

"Vi er fuldt opmærksomme på tendenserne i tv-markedet, og vi har ser det som vores rolle at være stedet, hvor man som forbruger kan samle alt sit indhold, om det så er tv, en streaming-tjeneste eller en kombination. Derfor har vi også sat mere tryk på udrulningen af vores tv-boks, som i det seneste kvartal har haft de bedste salgstal indtil nu," udtaler adm. direktør Pernille Erenbjerg i en pressemeddelelse.

Kunder roamer efter planen

Det har været en stor joker, hvor meget EU's nye roaming-regler vil påvirke TDC's regnskab. Selskabet har estimeret en udgift på 150 mio. kr., og nu kan det gøre foreløbig status. Reglerne har ført til, at kunderne har syvdoblet deres forbrug i udlandet over sommeren, men det er ikke et uventet talt, understreger Pernille Erenbjerg.

"Jeg glæder mig over, at vores kunder har benyttet muligheden for at roame uden bekymring på deres ferie. Forbruget af data i udlandet ser ud til at lande nogenlunde inden for, hvad vi forventede, men vi har først det fulde billede senere på året," siger hun.

TDC-topchef presset på strategien

TDC's finansdirektør: "Selvfølgelig er der forbedringsområder"

Forsiden lige nu

Atea snublende tæt på finsk milliardordre

Den nordiske it-leverandør Atea har for tredje gang sikret sig en aftale om Microsoft-licenser til den finske pendant til danske Kombit. Værdien af ordren ender på den gode side af 1,5 mia. kr.

Seneste Resultater

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger