ITWatch

Fejlslagent it-system sender DR-kassen mod nulpunkt

Efter it-systemet EFI blev taget ud af drift, er DR's likviditet er dykket fra "robust niveau" til et skønnet minus på 100 mio. kr. i december.

EFI. De tre bogstaver er en stor del af baggrunden for, at DR har brug for en økonomisk håndsrækning fra staten.

Den tre bogstaver lange forkortelse står for Ét Fælles Inddrivelsessystem og blev efter et årelangt tilløb taget i brug i 2013. Det skulle lette inddrivelsen af skattebetalinger og altså også medielicensen.

Systemet viste sig imidlertid at inddrive tilgodehavender på ulovlig vis, og det blev derfor taget ud af drift i september 2015. Det har sat sig spor i DR's likviditet og skruet kraftigt op for tilgodehavender af licens.

Allerede i årsrapporten for 2015 konstaterede DR, at lukningen af EFI "har haft negativ påvirkning på likviditeten og øget licenstilgodehavendet". Nogenlunde samme formulering blev brugt i årsrapporten for 2016.

Et kig på tallene viser da også, at likviditeten er dykket kraftigt de seneste år. I perioden 2011-2014 havde DR likvide beholdninger på mellem 600 og 800 mio. kr. - "et robust niveau", som DR konstaterer i et svar til Folketingets Finansudvalg. I 2015 og 2016 styrtdykkede tallet og var ved udgangen af 2016 mere beskedne 236,7 mio. kr.

Situationen er nu så akut, at DR må bede staten om at træde til med en statsgaranti, så DR fortsat kan have penge til driften.

"Hvis ikke vil DR kunne blive tvunget til at reducere sine omkostninger i betydelig grad, alene af hensyn til likviditeten," fremgår det af aktstykket, der beskriver situationen nærmere.

"DR forventer således – med udgangspunkt i institutionens gældende økonomiplan, der opererer med et 0-resultat som forudsat i den gældende public service-kontrakt med kulturministeren – i december 2017 at mangle likviditet i størrelsesordenen knap 100 mio. kr."

Med til historien hører, at licensindtægterne primært løber ind i DR's kasse i januar og juni. Derfor er afslutningen på året blandt de tidspunkter, hvor likviditeten er mest presset.

Selvom medielicensen også går til andre formål såsom TV 2's otte regioner og Radio24syv, så er det DR, der lider under de stigende tilgodehavender på danskernes licensbetalinger. Det er nemlig DR, der står for opkrævningen af licens og sender pengene videre til de øvrige aktører, som licensen går til, ud fra deres økonomisk besluttede bevillinger. Derfor er det DR, der hænger på eventuelle regninger som følge af manglende licensbetalinger.

Første del på plads

I aktstykket foreslås det at give en statsgaranti på 200 mio. kr. i første omgang, som kan forhøjes til i alt 500 mio. kr., selvom DR her og nu kun står og mangler 100 mio. kr. Det er der imidlertid en god grund til. DR forventer nemlig, at likviditeten vil blive forværret med yderligere 300 mio. kr. om året, indtil der sker en normalisering af inddrivelsen af tilgodehavender.

Og så er vi tilbage ved Skat og evnen til at opkræve de manglende licenskroner. Ifølge aktstykket vurderer Skatteministeriet, at inddrivelsen af DR's tilgodehavender er på plads i løbet af 2019. Herefter er det planen, at statsgarantien på op mod 500 mio. kr. skal nedskrives i løbet af tre år.

Den første del af et nyt inddrivelsessystem er sat i drift i foråret 2017, men det gælder i første omgang kun nye krav.

"DR er tilkoblet systemet som den første fordringshaver. Der er dog tale om en begrænset funktionalitet, der kun gælder for nye fordringer. Fuld funktionalitet, der omfatter automatisk lønindeholdelse og modregning, bliver trinvist udrullet frem mod 2019," hedder det i aktstykket.

Mere optimistisk

DR tog da også de mere optimistiske briller på i slutningen af sidste år i forventningerne til Skats muligheder for at hive de manglende licenskroner hjem. På linje med 2015 justerede DR også i 2016 det regnskabsmæssige skøn af det tab, koncernen forventede at have på licensskyldnere.

"Justeringen afspejler primært, at DR forventer, at den stigende restancemængde, der er en konsekvens af de aktuelle udfordringer med Skats inddrivelse gennem EFI (Et fælles inddrivelsessystem), på sigt vil blive reduceret, når Skats inddrivelse normaliseres. DR forventer således, at de restancer, der opbygges på grund af situationen i Skat, i væsentligt omfang vil blive inddrevet på sigt."

DR opgør i årsrapporten for 2016, at ændringen påvirker regnskabet positivt med en ekstra indtægt på 31 mio. kr. for 2016, der endte med et lille overskud på 3,6 mio. kr.

"Tab på tilgodehavender fra licens ville have medført en utilsigtet forværring af licensregnskabet samt DR's regnskab på ca. 31 mio. kr., såfremt hensættelsen ikke var justeret i forhold til DRs forventning om fremtidig inddrivelse," skriver DR og uddyber, at der erudover havde været en forværring af tab på tilgodehavende renter og gebyrer, der ville have medført en utilsigtet forværring af DRs regnskab på yderligere ca. 5,5 mio. kr. i alt.

Hullet i licensbetalingerne er på 1,47 mia. kr., hvilket er en stor stigning fra 2016. Ifølge en opgørelse fra Skat skyldte danskerne i marts 2016 844 mio. kr. i licens.

Det er kun knap halvdelen af det samlede milliardbeløb, DR forventer vil kunne blive inddrivet. DR hensatte således i 2016 776 mio. kr. til tab på licensskyldnere.

MediaWatch afventer en kommentar fra DR bl.a. til, hvorfor det først er nu, presset på likviditeten, bliver sat under lup - og ikke før det akutte behov for førstehjælp meldte sig.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch.

Professor: Det nye skattesystem bliver Netcompanys store test

Selskabers EFI-bud var vidt forskellige

Forsiden lige nu

Klumme: Glem alt om bredbåndspuljen

Virsomheder og ikke bredbåndspuljer skal drive den digitale infrastruktur i yderområderne. Med virksomhederne følger nemlig lynhurtigt bredbånd, lyder det fra Rasmus Helmich, adm. direktør i Nianet, i denne klumme.

Seneste Politik

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger