ITWatch

Frankrig vil have digitale selskaber til at betale mere i skat

"Alle virksomheder må betale en retfærdig del i skat i alle de lande, de opererer i," lyder det fra den franske finansminister.

Bruno Le Maire (th) vil stille skrappere europæiske krav til international tech-selskabers skattebetalinger.

Den franske regering mener, at de digitale selskaber ikke betaler en retfærdig del af deres overskud i skat, og derfor beder myndighederne de øvrige EU-lande om at komme ind i kampen om skattebidraget i den digitale økonomi.

Det skriver Financial Times.

Den franske finansminister udtalte torsdag, at der er brug for et nyt momentum for at få de digitale selskaber til at betale en fair del i skat. Det er en ny rapport, der afslørede, at den digitale platform Airbnb betalte mindre end 100.000 euro (ca. 743.734 kr.) i skat i Frankrig sidste år, der er baggrunden for finansministerens udtalelser.

"Alle virksomheder må betale en retfærdig del i skat i alle de lande, de opererer i. Dette er ikke tilfældet i dag, og det er på tide at skifte gear på området," sagde Bruno Le Maire ifølge Financial Times.

Den franske regering vil gerne tage aktivt del i håndteringen af problematikken og har med udtalelserne skærpet retorikken i debatten om beskatningen i EU.

"Vi vil have, at EU tager førertrøjen i kampen om at håndtere dette globale problem. Og Frankrig er klar til at fremsætte nogle ambitiøse idéer for at rykke debatten," sagde Bruno Le Maire torsdag ifølge erhvervsavisen.

EU-Kommissionen arbejder allerede på et fælles projekt vedrørende selskabsskat, der skal forsøge at genetablere en forbindelse mellem beskatning og stedet, hvor selskaberne skaber overskuddet.

En talskvinde for EU-Kommissionen siger, at diskussionerne, om hvordan man skal tilpasse skattereglerne til den nuværende korporative økonomi, fortsætter.

/ritzau/FINANS

Fransk finansminister lægger op til skrappere skattekrav for tech-selskaber

Dansk skat holder kvalificeret arbejdskraft væk

Forsiden lige nu

Klumme: Open banking tegner ny fremtid for fintechselskaber

Konceptet "open banking" kan potentielt revolutionere måden, vi benytter banker på, og vil få stor betydning for fintechselskaberne. Det skriver Tobias Holger Hansen, juridisk chef i fintechselskabet Cardlay, i en klumme på FinansWatch.

Google bekræftet som køber af svensk skov

Google er efter vedvarende rygter blevet bekræftet som køberen af et 109 hektar stort skovstykke i Sverige. Opkøbet betyder dog ikke nødvendigvis, at selskabet står med aktuelle byggeplaner.

Seneste Politik

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger