ITWatch

Virksomheder skal sætte fart under innovationen ved at skæve til iværksættere

Veletablerede virksomheder skal blive bedre til at omfavne den digitale transformation og skabe helt nye forretningsmuligheder frem for at fokusere på at optimere den eksisterende kerneforretning, lyder det fra Microsoft-direktør.

Nana Bule er direktør i Microsoft Danmark.

Selvom Danmark indtager en 10. plads på den seneste udgave af Global Competitiveness Index fra World Economic Forum, halter vi stadig efter vores nordiske naboer i Sverige og Finland, når det kommer til innovation.

Der er stadig langt mellem eksemplerne på vellykket digital innovation herhjemme, lyder det fra Nana Bule, direktør for Microsoft Danmark, i et debatindlæg på Finans.dk, hvor hun peger på Dansk Banks Mobilepays-løsning som et af de få nylige eksempler.

Analysen fra World Economic Forum viser, at innovationskraften i Danmark er rykket væk fra de store virksomheder og universiteterne. I stedet for er det entreprenører og iværksætter, som skaber de nye digitale forretningsmodeller.

"De etablerede virksomheder skal derfor være langt mere entreprenante og lade sig inspirere af både tilgangen og ambitionen i iværksættermiljøet, hvis Danmark ikke skal sakke bagud i det globale innovationskapløb," skriver Nana Bule på Finans.dk.

Finland og Sverige indtager henholdsvis 4. og 7. pladsen på innovationsindekset fra World Economic Forum.

Det skyldes for finnernes vedkommende, at de i højere grad ser digital transformation som en mulighed for at skabe nye forretninger. I Danmark, Sverige og Norge bliver digitalisering mere set som en måde til at udvikle den eksisterende kerneforretning.

"Jeg oplever danske virksomheder som Mærsk, Grundfos og Carlsberg sætte turbo på digitalisering og skabe forandringer i deres produktudvikling og virksomhedsdrift. Men måske bør vi lade os inspirere af finnernes syn på digital transformation og tænke mere i helt nye forretningsmuligheder og decideret transformation af produkter og services," lyder det i debatindlægget.

Den fjerde industrielle revolution skydes i gang på et slot i Aalborg

Konsulenthus løb med titlen som årets Microsoft Partner i Danmark

Forsiden lige nu

Uber skjulte hackerangreb

Hackere stjal data fra Uber og fik penge af selskabet for at slette de stjålne emails og telefonnumre. Samtidig lagde ledelsen låg på sagen, skriver flere medier.

Seneste Politik

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger