ITWatch

Analytiker: Købstilbud på Nets er ikke helt skævt

Kapitalfondes bud på Nets rammer inden for skiven, vurderer analytiker.

Kapitalfonden Hellman and Friedmans tilbud om at købe Nets for 165 kr. per aktie, eller 33,1 mia. kr., harmonerer fint med de værdier, som selskabet ville kunne få frem på egen hånd.

Det vurderer analytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen.

"De 165 kr. stemmer nogenlunde overens med, hvad vi vurderer, at Nets med de givne risikomomenter, kunne generere, hvis selskabet stod på egne ben. Så på den vis er købstilbuddet ikke helt skævt, siger han til Ritzau Finans.

Mikkel Emil Jensen er til gengæld overrasket over, at en kapitalfond endnu engang ser værdi i Nets, bare tre år efter at kapitalfondene Bain og Advent købte sig ind i Nets med hjælp fra ATP for at føre selskabet på børsen den 23. september sidste år til 150 kr. per aktie.

"Det overrasker, for hvad vil en kapitalfond med Nets nu," siger Mikkel Emil Jensen og uddyber:

"De skal på et tidspunkt have det solgt igen med afkast, og det kan ikke ske ved at sælge Nets som en nordisk spiller. Det er allerede gjort. Nets er i forvejen gjort lækker, og er så fin, som det kan være," siger Sydbank-analytikeren.

Han gætter på, at Hellman and Friedman satser på at gøre Nets til en europæisk spiller og peger på, at Nets har clearingløsninger i Italien og Slovenien. En anden mulighed er, at Hellman and Friedman venter på, at industrielle spillere får appetit på Nets.

"Der kan være nogle store spillere, som er blevet mætte i forbindelse med den seneste opkøbsbølge og at Hellman and Friedman satser på at vifte med Nets-kortet om nogle år, når de industrielle spillere er klar til at købe igen," siger Mikkel Emil Jensen.

Foreløbigt har Hellman and Friedman fået accept fra 46 pct. af aktiekapitalen. Accepten kommer blandt andet fra aktionærerne AB Toscana Investment, der er kontrolleret af Advent og Bain og GIC Private Limited.

Købstilbuddet forudsætter accept fra 90 pct. af aktionærerne, og ud over Hellman and Friedman deltager en række andre minoritetsinvestorer i købstilbuddet.

Det gælder blandt andet GIC og finske Sampo, hvoraf sidstnævnte oplyser, at det lægger 230 mio. euro (1,7 mia. kr.) med i puljen. Advent og Bain vil desuden også beholde en mindre portion aktier efter salget.

/ritzau/FINANS

Købsprisen for Nets kan lande på 39,7 mia. kroner

Kapitalfond vil købe Nets for stort milliardbeløb

Forsiden lige nu

Klumme: Glem alt om bredbåndspuljen

Virsomheder og ikke bredbåndspuljer skal drive den digitale infrastruktur i yderområderne. Med virksomhederne følger nemlig lynhurtigt bredbånd, lyder det fra Rasmus Helmich, adm. direktør i Nianet, i denne klumme.

Seneste M&A

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger