ITWatch

Svensk iværksætter: Hold dig langt væk fra Danmark

Svensk succesiværksætter fraråder på det kraftigste nye startups at åbne virksomhed i Danmark, skriver Breakit.

Man skal holde sig langt væk fra Danmark som iværksættervirksomhed, hvis man vil igang i Norden. Det siger Lena Apler, der står bag en onlinebank ved navn Collector, der omsætter for en milliard svenske kroner om året.

Det skriver Breakit.

Det siger erhvervskvinden på et arrangement af Breakit. Her blev hun bedt om, at vurdere, hvilke markeder i Norden der var gode som startup.

"Norden er et godt marked. Der er stabil økonomi, det er tæt på, det er stabilt og der er ingen korruption. Skal jeg anbefale en region internationalt, kan jeg kun anbefale Norden.

Men der er en stor undtagelse, understreger hun. Nemlig Danmark.

"Vores tab har været størst i Danmark. Der er en lavere betalingsvillighed her både blandt private og virksomheder."

Hun siger videre, at Danmark er et marked, hvor det er sværere at få kunder i.

Hun siger dog, at ingen regel uden undtagelse. Er man beskæftiget indenfor ejendomme, er der mange billige at få fat i herhjemme.

"Men som startup skal du under ingen omstændigheder starte med dette marked," siger hun.

Hendes virksomhed har afdelinger i Sverige, Finland og Norge, skriver mediet.

 

Online platform henter 34 mio. på investering fra Anders Holch Povlsen

Danske app-udviklere skal vokse for japanske penge

Forsiden lige nu

Seneste Venture

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger