ITWatch

Analytiker: SKI-aftale er positiv på flere fronter og vil løfte aktien

TDC's nye SKI-aftale vil sætte et positivt aftryk i selskabets aktiekurs, forventer aktieanalytiker. Aftalen tyder på prisbedring i erhvervsforretningen.

Efter at have indgået en ny offentlig aftale tyder TDC's ellers pressede erhvervsforretning på at være i bedring, og det kan sende aktien op med nogle procenter torsdag morgen.

Sådan lyder vurderingen fra Michael Friis Jørgensen, der er chefaktieanalytiker i Alm. Brand Markets, oven på onsdagens nyhed om en indgået aftale mellem den danske telekoncern og Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI).

I forvejen var TDC leverandør af en række ydelser til det offentlige, mens konkurrenten Telenor stod for andre dele. Men som følge af den nye aftale kommer TDC til at være eneleverandør af blandt andet mobiltelefoni og mobilt bredbånd til den danske stat, tilsluttede kommuner og regioner samt tilhørende institutioner.

"TDC har før været ude at indikere, at hvis de tabte deres oprindelige del af aftalen, så ville de tabe omkring 200 mio. kr. i omsætning. Men nu vinder de både den og den øvrige kontrakt fra Telenor, så de får den fulde kontrakt. Der er ingen tvivl om, at det her er en stor aftale," siger Michael Friis Jørgensen.

Forbedret resultat

TDC oplyser ikke selv, hvad den konkrete økonomiske gevinst ved aftalen kommer til at være. Selskabet nævner dog, at det vil mærke en positiv effekt målt på EBITDA-resultatet i 2018, hvor aftalen træder i kræft og løber minimum to år frem.

Et bud fra Michael Friis Jørgensen er, at TDC på grund af aftalen meget vel kan se frem til et omsætningsbidrag på omkring 100 mio. kr. og et EBITDA-bidrag på 50-75 mio. kr.

Til sammenligning havde erhvervsforretningen hos TDC i 2016 en omsætning på 5241 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 2962 mio. kr. Det var fald på henholdsvis 10 pct. og 14 pct. sammenlignet med resultaterne året før.

"Så i TDC-perspektiv er den her aftale positiv, når man har den her nedadgående erhvervsforretning. Men det er ikke så meget beløbet, der gør det, men mere signalværdien og tegnene på bedre erhvervspriser," bemærker Michael Friis Jørgensen.

Tyder på prisbedring i erhvervsdel

I forbindelse med aftalen fortæller TDC, at selskabet har "fået en bedre aftale end sidst". Samme toner lød i sommer, hvor TDC tabte en anden SKI-aftale til Telenor. Også her var meldingen, at prisniveauet pegede opad inden for erhvervsdelen.

"Og det er jo positivt, fordi prisniveauet i erhvervsdelen stadig er et af problemområderne," siger Michael Friis Jørgensen.

I forhold til kursreaktionen vurderer chefaktieanalytikeren, at TDC-aktien torsdag morgen kan stige mellem 3 og 5 pct.

Det bygger han blandt andet på, at aktien på det seneste har været presset af lidt nervøsitet for, om TDC ville kunne gå hen og tabe sin del af kontrakten med SKI.

"Nu lukker man så for den del, plus at man får noget ekstra med. Derfor er kontrakten forholdsvis betydelig," lyder det fra Michael Friis Jørgensen.

Med onsdagens kursstigning på 0,4 pct. til 37,65 kr. er TDC-aktien siden årsskiftet steget 3,8 pct. Det er i den lave ende sammenlignet med resten af C20-aktierne.

/ritzau/FINANS

TDC-sejr i teleudbud giver det offentlige stor besparelse

TDC vinder stort udbud og varsler bedre 2018

Forsiden lige nu

Cyberlandsholdet: Den ensomme hacker er en myte

Det danske cyberlandshold sikrede sig ved EM i it-sikkerhed en 8.plads. Ifølge holdkaptajnen kræver det i dag samarbejde at knække de it-mæssige sikkerhedsforanstaltninger, og han ser selv it-sikkerhed som en mulig karrierevej.

Seneste Tele

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger