ITWatch

Ericsson sigter efter omsætning på 190-200 mia. svenske kr. i 2020

Den svenske netværksspiller har store planer for fremtiden.

Svenske Ericsson stræber efter at nå en omsætning på 190-200 mia. svenske kr. i 2020.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som det svenske telekommunikationsselskab onsdag har sendt ud forud for dets kapitalmarkedsdag i New York.

"Vores job og forpligtelse er at genopbygge Ericsson til at være succesfuld på langt sigt. Kortsigtet vil vi prioritere profitabilitet over vækst. Sundt profitabilitet er basen for langsigtet succes og vil give os friheden og ressourcen til at investere i det lange løb," siger administrerende direktør Börje Ekholm i pressemeddelelsen.

Ericsson forventer i 2020 endvidere at have en bruttomargin på 37-39 pct. og en driftsmargin på mindst 10 pct. eksklusiv omstrukturering.

SME Direkt har indsamlet analytikerestimater for Ericsson frem til 2019, og her var der estimeret en omsætning på 199 mia. svenske kr., en bruttomargin på 34,2 pct. samt en justeret driftsmargin på 7,9 pct.

I 2016 havde det svenske telekommunikationsselskab en omsætning på 223 mia. svenske kr.

Efter 2020 har Ericsson et langsigtet mål om en justeret driftsmargin på 12 pct.

/ritzau/FINANS

Kinesisk teknologiselskab har sat kurs mod Europa

Waoo: TDCs entre er ingen overraskelse

Forsiden lige nu

Uber skjulte hackerangreb

Hackere stjal data fra Uber og fik penge af selskabet for at slette de stjålne emails og telefonnumre. Samtidig lagde ledelsen låg på sagen, skriver flere medier.

Seneste Tele

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger