ITWatch

Kinesisk teknologiselskab har sat kurs mod Europa

Apple, Samsung og Huawei får selskab af endnu en kinesisk mobilproducent, som vil ind på det lukrative europæiske mobilmarked.

Hugo Barra, vice president hos Xiaomi og ansvarlig for Global Operations, fremviser selskabets model MI Mix.

Den kinesiske smartphoneproducent Xiaomi vil indtage det europæiske marked. Første stop på vejen er Spanien, der ifølge Wang Xiang, som skal lede selskabets globale ekspansion, er et afgørende marked. Xiamoi har i løbet af de seneste tre år udviklet forretningen og købt en række patenter fra blandt andet Intel og Nokia.

Det skriver Financial Times.

"Det europæiske kontinent er tæt forbundet, så hvis vi klarer os godt i Spanien, vil andre europæiske lande være nemme for os. Det er kun et spørgsmål om tid," siger Wang Xiang til Financial Times.

Vejen til de vesteuropæiske markeder går blandt andet via online salg, marketing og opkøb af patenter, hvilket Xiaomi har gjort i stor stil. Over de seneste tre år har selskabet købt mere end 4800 patenter i hele verden.

Analytikerne sammenligner ofte Xiaomi med konkurrenten Huawei på det asiatiske marked. Huawei, der allerede gør sig bemærket i Vesteuropa med en markedsandel på omkring 15 pct. i 2016, har allieret sig med kendisser som Scarlett Johansson og store sponsorater i forsøget på at lokke europæiske kunder.

"Selskabets udvikling vil ikke blive ligeså storslået som Huaweis. Men ældre brands som Alcatel, HTC og LG Electronics falder i stigende grad ud af teleudbydernes porteføljer, hvilket giver plads til Xiaomi," siger Ben Stanton, analytiker hos Canalys, til Financial Times.

Telia satser på nyt butikskoncept

Mistroen klæber til mobilmogul efter fortid i kinesisk hær

Forsiden lige nu

Klumme: Glem alt om bredbåndspuljen

Virsomheder og ikke bredbåndspuljer skal drive den digitale infrastruktur i yderområderne. Med virksomhederne følger nemlig lynhurtigt bredbånd, lyder det fra Rasmus Helmich, adm. direktør i Nianet, i denne klumme.

Seneste Tele

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger