ITWatch

Sønnens leukæmi-sygdom slog it-milliardær ind på ny kurs

Efter sin søns leukæmi-sygdom har it-milliardæren Lars Dalgaard skiftet fokus og trækker nu i trådene i Silicon Valley og hjælper lovende iværksættere.

For otte år siden kunne Lars Dalgaard så godt som gå på vandet. Den succesfulde it-iværksætter havde lige solgt sit selskab, SuccesFactors, til software-giganten SAP for 19 mia. kr. og verden lå åben for ham. Men så blev hans to-årige søn dødeligt syg med kræftsygdommen leukæmi, og alt andet måtte sættes på pause.

I et interview med Børsen fortæller Lars Dalgaard om det voldsomme sving mellem en succesfuld karriere og den hårde kamp for sønnens liv. Den lille dreng kom heldigvis uskadt ud af kemoterapien, men sygdomsforløbet fik Lars Dalgaard til at skifte fokus i sin karriere. I dag har han kastet sin kærlighed på at hjælpe iværksættere gennem sin stærke position i it-branchen og Silicon Valley.

"Det, der virkelig er sket for mig og min rolle i it-branchen igennem det sidste år er, at jeg har fået en adgang til nogle ret specielle folk. Jeg ville ikke have sagt dette for fem år siden, men det er sandt: Der er vist ikke nogen topchefer i forretningsverden, som jeg ikke kan ringe personligt til - og så tager de vel at mærke opkaldet og bruger deres sparsomme tid, fordi det er mig. Det kan måske lyde usmageligt, men det er sandt, og jeg vil bruge den status til at hjælpe andre og investere i store og små forretninger. Og så er det vigtigste værktøj, at kunne sætte danskere i kontakt med folk, der virkelig kan lave ringe i vandet herovre," siger Lars Dalgaard

For at kunne få fat på folk er altafgørende i Silicon Valley. Lars Dalgaard mener det er vigtigere at knytte tætte, personlige forbindelser til folk i stedet for at ”networke”. For det er den slags, der får folk til at tage telefonen – ikke en middag, hvor man har talt om, hvor fantastisk man er.

Opkøb skal sikre SAP mod tæsk fra konkurrenterne

SAP løfter forventningerne en spids

SAP-direktør: "Den gammeldags it-sælger er død"

Forsiden lige nu

Cyberlandsholdet: Den ensomme hacker er en myte

Det danske cyberlandshold sikrede sig ved EM i it-sikkerhed en 8.plads. Ifølge holdkaptajnen kræver det i dag samarbejde at knække de it-mæssige sikkerhedsforanstaltninger, og han ser selv it-sikkerhed som en mulig karrierevej.

Seneste Software

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger