ITWatch

Systemfejl hos KMD førte til forkerte valgtal

Region Syddanmark peger på KMD som årsag til, at regionen kom med forkerte valgtal på valgnatten. (Rettet kl. 13.31).

Rettelse: Version2 havde med henvisning til Region Syddanmark skrevet, at der var tale om fejl i de endelige valgtal. Det viser sig at være forkert. I stedet var der tale om fejl i rapporter med stemmetal på det foreløbige resultat, som kommunerne kan trække i forbindelse med valget, oplyser KMD. Samtidig er artiklen opdateret med en replik fra KMD.

En systemfejl hos KMD betød, at Region Syddanmark udsendte en pressemeddelelse med forkerte oplysninger på valgnatten, skriver Version2.

"Fejlen skyldes, at KMD, som står for at håndtere valgresultaterne for kommunal- og regionsvalget, havde en systemfejl i deres it-systemer på valgnatten, så de stemmetal for partierne, der blev oplyst til Region Syddanmark, var forkerte," lyder det fra regionen i en pressemeddelelse.

KMD's kommunikationschef, Christoffer Hellmann, oplyser til Version2:

"KMD skal understrege, at intet tyder på, at selve resultaterne – både de foreløbige og de endelige – har været fejlbehæftede. KMD har heller ikke grundlag for at tro, at de resultater, som er formidlet videre til medierne på valgaftenen, har været fejlbehæftet. KMD har heller ikke nogen indikationer eller viden om, at rapporteringer til regionerne på de endelige resultater kan være fejlbehæftede. KMD har sat en nærmere teknisk analyse og udredning af sagen i gang."

KMD's valggeneral slap med "mindre startvanskeligheder" på valgdagen

Kombit afblæser digitale valg mange år ud i fremtiden

Forsiden lige nu

Cyberlandsholdet: Den ensomme hacker er en myte

Det danske cyberlandshold sikrede sig ved EM i it-sikkerhed en 8.plads. Ifølge holdkaptajnen kræver det i dag samarbejde at knække de it-mæssige sikkerhedsforanstaltninger, og han ser selv it-sikkerhed som en mulig karrierevej.

Seneste Software

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger